1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Serverdrift specialist til Team Planning Tools

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2701746
|
Indrykket for 66 dage siden

Kan du se dig selv arbejde med og tage medansvar for en af landets største opgavestyrings- og dokumentationsplatforme? Vil du arbejde i en af landets største it-organisationer og bidrage til at understøtte processer og samarbejde? Så er du måske den kollega vi søger i DevOps-kontorets Team Planning Tools. Vores ambition er at blive landets bedste Jira og Confluence team med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel - og vi er godt på vej. 

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder vi bl.a. med agil udvikling og effektiv opgavestyring. For at kunne det, understøtter vi med en række værktøjer – herunder Jira og Confluence, som vi anvender til f.eks. planlægning, opgavestyring og dokumentation. I teamet har vi ansvaret for Jira og Confluence og derudover den digitale whiteboardløsning Miro. Værktøjerne stiller vi også til rådighed for resten af Skatteministeriets koncern. 

Din funktion i Team Planning Tools 
Du bliver en af teamets specialister i Jira og Confluence inkl. udvidelser til test, rapportering og avanceret planlægning. Du vil bidrage til at udbrede og implementere værktøjerne i nye projekter og kontorer i koncernen. Dvs. at du bl.a. vil arbejde med at behovsafdække, konfigurere, administrere, sikre god procesunderstøttelse, dokumentere og yde support. Du vil få mulighed for at tage medansvar for teamets interne processer og forvaltning af vores løsninger. Derudover er der mulighed for at arbejde med automatisering og integrationer mellem Jira og værktøjer som f.eks. Helix, PowerBI og GitHub. Du behøver ikke være specialist i Jira og Confluence allerede i dag - men du skal have lyst til at blive det og vi kan hjælpe dig på vej.

Dine kompetencer og erfaring 
Du har en relevant uddannelse og teknisk forståelse kombineret med en god proces- og forretningsforståelse. Du kommer til at arbejde med produkterne primært på server-siden, hvor vi arbejder med virtuelle miljøer og Linux (RHEL).

Vi forventer at du er engageret, struktureret, kan agere udadvendt og er vant til at samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder.

Optimalt besidder du flere af følgende erfaringer og kompetencer:  

Du har formentligt professionel erfaring med

  • Administration, opsætning og vedligeholdelse af infrastruktur, herunder WMware og Linux baserede systemer.
  • Opsætning og konfiguration af databaser, standard applikationer eller integrationer
  • Overvågning af systemer for at sikre høj tilgængelighed og performance.
  • Implementering og automatisering af patches og driftsopgaver
  • Problemafklaring, drift og support af IT-systemer

Det vil veje positivt at

  • Du er vant til at dokumentere dit arbejde og processer i passende systemer
  • Du kan skabe et personligt netværk og arbejde i større organisation med specialiserede funktioner
  • Du taler og skriver flydende dansk. Koncernsproget er dansk. Vi har desuden få engelske samarbejdspartnere, så det er vigtigt du også kan begå dig på engelsk

Derudover kan det være en fordel med kendskab til

  • Back end af Datacenter-versionen af Atlassian produkter (Jira, Crowd og Confluence)
  • Ansible playbooks, Batch scripts, TomCat, Postgres og kodning i Python
  • Elastic search, Kibana og Zabbix eller andet Serverovervågning
  • Scrum, ITIL, Kanban og generel IT-udvikling

Det vi tilbyder
Du kan se frem til varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for læring og kompetenceudvikling. Vi har i teamet dybe kompetencer, så der er rig mulighed for at sparre og at lære, men også at lære fra sig. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde og har fokus på den sunde travlhed, med en velfungerende personaleforening, et spændende udvalg af klubber og aktiviteter og sociale arrangementer, udover de events vi selv arrangerer i DevOps-kontoret.  

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest fredag d. 20. september 2024.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Ziggy Gudnason på [email protected] eller på telefon 72373854.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil blive afholdt 1. samtaler løbende.

Rekrutteringsprocessen løber over september måned. Tiltrædelse tilsigtes 1. november eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Frederiksberg
Studentermedhjælper
Hovedstaden
IT
Frederiksberg
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

    Studentermedhjælper til SCIENCE Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, sektion for Geografi - mennesker og processer

    Deltid

    Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Rosenørns Alle 31, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Porcelænshaven 26, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job