Teknisk Servicemanager / Service Director søges
Er du en erfaren leder der kan udvikle vores serviceafdeling? Hos Steelco Nordic får du mulighed for at arbejde med banebrydende teknologi inden for medicinsk udstyr sammen med kolleger der brænder for god kvalitet og service til vores kunder. Hvis du har stærke samarbejdsevner, er proaktiv og har en resultatorienteret tilgang til ledelse, vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvad Steelco Nordic Tilbyder
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej til beslutninger. Vi har en flad organisationsstruktur og er i rivende udvikling. Du vil blive en del af en organisation, hvor alle brænder for deres fag og altid er klar til at give gode råd eller en hjælpende hånd.
Steelco Nordic er en international virksomhed, som er i kraftig vækst i Norden. Steelcos nordiske hovedkontor ligger i Glostrup. Steelco Nordic er et datterselskab af italienske Steelco SpA, som er iblandt verdens førende inden for vaske-, desinfektions- og sterilisationsudstyr til sundheds- og pharmasektoren. I sommeren 2024 fusionerede vi med Belimed så fremadrettet skifter vi navn til SteelcoBelimed og kan tilbyde endnu flere gode produkter og løsninger for vores kunder.
Vi tilbyder:
· Ansættelse i en dynamisk virksomhed med ambitioner om at blive markedsledende
· En funktionærstilling med pension, sundhedssikring og løn der står mål med dine kvalifikationer
· PC, telefonordning mm
· Muligheder for faglig udvikling, herunder uddannelse på Steelco-akademiet i Italien
Om Jobbet
Vi søger en dygtig teknisk servicechef der skal lede og udvikle vores serviceafdeling. Samtidig skal du være økonomisk ansvarlig og tage ejerskab på både medarbejdernes trivsel, kundetilfredshed og økonomi (omkostningskontrol). Du får stor indflydelse, bl.a. når vi snarest skal ansætte flere dygtige kolleger, både lokalt i Danmark og i Skåne. Desuden skal du sætte dit præg på udviklingen af serviceforretningen, herunder reparationer, reservedelshåndtering samt teknisk support som er et vigtigt område for virksomheden.
Vores opgaver varierer fra store komplekse projekter på de nybyggede Danske Hospitaler, pharmaprojekter og til de mindre installationer og serviceopgaver. Du får ansvaret for Steelcos udekørende teknikerteam samt en servicekoordinator på kontoret, i alt 10 medarbejdere.
I rollen skal du arbejde tæt sammen med salg-, validering og økonomiafdelingen samt opbygge tætte relationer og samarbejde med kolleger i resten af Norden, Italien og Schweitz.
Du skal være med til at sikre at vores medarbejdere leverer høj kvalitet, kontinuerligt uddannes i vores løsninger og at vores medarbejderkompetencer matcher kundernes krav.
Dine Kvalifikationer
Du skal være en troværdig, tillidsvækkende leder, der kan lede og motivere vores dygtige medarbejdere. Du skal kunne begå dig godt mundtligt og skriftligt på Dansk og Engelsk og være villig til at kommunikere på ”nordisk” med Svenske og Norske kolleger. Det er vigtigt at du er en stærk kommunikator der klart og tydeligt kommunikerer og afstemmer forventninger med både kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Vi leder efter en kandidat der kan sætte flueben ved de fleste af nedenstående kvalifikationer:
· Flere års erfaring fra lignende stilling
· Erfaring fra Hospitals- eller Pharma industrien
· Relevant teknisk baggrund (kan være alt fra elektriker, maskinmester til ingeniør)
· Erfaring med EU-standarder og valideringsprocesser
· Erfaring med distanceledelse
· Kommunikerer godt i skrift og tale på Dansk og Engelsk – og gerne forståelse af Norsk/Svensk
Derudover vægter vi, at du:
· Kan læse og forstå manualer og teknisk dokumentation på engelsk
· Har gode IT-kompetencer og rutineret bruger af Office-pakken
· Erfaring med Ellab eller Ebro udstyr er en fordel
· Erfaring med SAP-service modul er en fordel
· Serviceminded indstilling
· Positiv proaktiv problemløsende tilgang til opgaverne
· Deltager aktivt i udviklingen af SteelcoBelimed som forretning
· Arbejder godt selvstændigt og tager ejerskab for opgaverne
· Arbejder struktureret og er vant til at planlægge din hverdag
Det er ikke et krav at være bosat i Københavnsområdet, ansøgere fra hele landet er velkomne.
Send en kortfattet ansøgning samt CV til [email protected]
Vi tager kandidater ind til samtaler løbende, ansøgningsfrist d. 14/2 2025.
www.steelcogroup.com
www.steelcobelimed.com
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir