Har du erfaring fra bilbranchen samt med værkstedsdrift, og formår du at møde kunden i øjenhøjde? Har du lyst til at styrke dine lederevner ved sikre at medarbejderne trives og udvikler deres kompetencer? Og har du mod på at skabe flotte resultater for et af verdens stærkeste brands? – Så er du måske vores nye kollega.
Vi tilbyder
Du vil få et afvekslende og spændende job i en dynamisk organisation, hvor vi altid prioriterer vores kunder og tror på, at vi sammen skaber de bedste resultater.
Du bliver en del af et dygtigt team af Service Rådgivere og Assistenter, der refererer til Værkstedschefen. Dine kolleger er engagerede og dygtige, og du vil få en hverdag, som i høj grad er præget af frihed under ansvar. Selvom arbejdet er tempofyldt, så er her altid plads til smil og humor, og vi lægger vægt på, at vi hjælper hinanden i hverdagen. Som en attraktiv arbejdsplads udvikler vi løbende vores medarbejdere fagligt og personligt, så vi sammen skaber resultater i et arbejdsklima, hvor medarbejdertilfredsheden er høj.
Du får en god sundhedsforsikring samt pensionsordning, og en løn der forhandles individuelt på baggrund af kvalifikationer og erfaring. Og så har vi har en god Personaleforening, der løbende laver sociale arrangementer for medarbejderne.
Positive kundeoplevelser og medarbejderudvikling
Kunden er altid i centrum hos Van Mossel, og vi gør os ekstra anstrengelser for altid at give kunden den bedste oplevelse på vores værksteder. Som Service Rådgiver vil du bruge en stor del af din tid på at sikre de rigtige rammer og en smidig samt positiv kundeoplevelse. I samarbejde med det øvrige team, står du for kundebetjeningen, for ressourcestyringen, og har det fulde planlægningsansvar i forhold til mekanikernes opgaver og udvikling.
Jobbet indeholder også et stort ledelsesmæssigt aspekt. Som Service Rådgiver er opgaven at være synlig i driften, vise det gode eksempel samt motivere og styrke mekanikerne gennem personlig ledelse. Det er vigtigt, at du formår at give klare retningslinjer og uddelegere de mange opgaver på en ordentlig og fair måde.
Et skarpt overblik og evne til at træffe mange beslutninger
Hverdagen som Service Rådgiver hos Van Mossel er tempofyldt og omskiftelig.
Det er derfor vigtigt, at du arbejder systematisk og organiseret på trods af mange afbrydelser i løbet af en dag og har det godt med at følge de retningslinjer og procedurer, som skal til for at levere høj kvalitet til tiden.
For at få succes i jobbet er det altafgørende, at du har erfaring med og ambitioner for ledelse, kan bevare overblikket i en afdeling med styr på mange detaljer samt trives med at træffe de rigtige beslutninger. Vi forestiller os, at du motiveres af at arbejde med mennesker og få de forskellige interesser til at gå op for at skabe gode samarbejdsrelationer i teamet og i resten af organisationen. Du har et positivt livssyn og har lysten til at sætte dit præg på afdelingens kultur og udvikling.
Vi lægger desuden vægt på, at du har en digitalt orienteret værktøjskasse og datadrevet tilgang, som du tager i brug for at fremme den gode kundeoplevelse samt interne processer.
Det praktiske
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Arbejdsadresse: Heimdalsvej 2, 3400 Hillerød.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Der er mange indgange til stillingen, og vi er nysgerrige på din baggrund. Har du en god energi og de rette kompetencer, så send os hurtigst muligt en motiveret ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende til samtale, hvorfor annoncen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Workshop manager, Jack Jensen på tlf. 3065 5747.
Hvem er vi?
Hos Van Mossel er vi en del af en stolt, familieejet koncern, der bygger på 75 års erfaring og en dybt forankret passion til bilbranchen. På tværs af Van Mossel Automotive Group står vi skulder ved skulder, hele 7.000 dedikerede medarbejdere, der sammen skaber noget helt særligt.
I Danmark er vores 330 kollegaer fordelt på lokationer i Greve, Hillerød, Hørsholm, Sydhavn og Søborg, hvor vi hver dag går på arbejde med et fælles mål: at skabe uforglemmelige oplevelser for vores kunder. Med et stærkt afsæt i vores gæstfrihed og en dyb respekt for hver eneste kunde stræber vi efter at gøre en forskel, som kan mærkes og ses. Vi tror på, at det er passionen, ansvarligheden og den stærke holdånd, der binder os sammen på tværs af alle vores lokationer.
Når vi samarbejder, løfter vi hinanden og bygger en kultur, hvor hver medarbejders indsats tæller, og hvor fællesskabet gør os uovervindelige. Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af noget større?
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir