1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Horsens

Region Midtjylland - Service, Serviceafsnittet 4

Serviceassistent til Afsnit for Mor og Barn/fødegangen på Regionshospitalet Horsens

Fuldtid

Permanent

Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2768367
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du lyst til praktisk arbejde, alsidige hverdage, patientkontakt og gode kollegaer?

Så er en stilling som serviceassistent måske noget for dig.

Vi søger en serviceassistent til en fast stilling til vores Mor/barn/fødegang, hvor opgaverne er mangeartede og varierer mellem bl.a. rengøring af fødestuer, barselsstuer, patienttransporter og køkkenopgaver

Du ansættes i vores Serviceafsnit RE4, hvor du vil blive del af en stabil og fleksibel medarbejdergruppe, som kendetegnes ved høj kvalitet i opgaveløsninger og som er under stadig udvikling.

Som serviceassistent arbejder du både selvstændigt og sammen med kollegaer og andre faggrupper. Opgaverne løses tæt på patienter og udvikles med patientens behov i fokus. Du skal derfor være serviceminded, kvalitetsbevidst og samarbejdsorienteret, og du skal kunne trives godt i en foranderlig hverdag, hvor opgaverne er under udvikling og løses i patientnære omgivelser.

Stillingen er på 37 timer.                

Mødetiden ligger fortrinsvis mellem kl. 05 og 22, mandag til søndag, året rundt.

Har du lyst til at håndtere opgaver som eksempelvis:

  • Rengøring af føde- og barselsstuer, kontorer og fællesfaciliteter
  • Affaldssortering og håndtering
  • Patienttransporter 
  • Servering af mad
  • Opfyldning i depotrum
  • Diverse praktiske opgaver på tværs af hospitalets afdelinger

Du er fleksibel, har en positiv tilgang til nye arbejdsgange og opgaver og…

  • Har en god fysik og psyke
  • Er yderst mødestabil, moden og punktlig
  • Er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • Er bruger af PC, internet og tablets
  • Taler, skriver og læser dansk 
  • Gerne har erfaring fra lignende stillinger inden for hospitalsvæsenet eller lign.

 
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job:

  • I et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Hvor du får en god introduktion til opgaverne ved sidemandsoplæring 
  • Hvor du tilbydes uddannelse til serviceassistent
  • Hvor der lægges vægt på selvstændighed og medansvar

Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads

Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. For her kender vi hinanden og kommer hinanden ved. Og som ny medarbejder kommer du hurtigt med ombord. 

Som akuthospital er vi der for patienterne dag og nat. Men vi er gode til at deles, også om vagterne. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg. Både når vi lykkes, og når vi engang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen. 

Der venter dig knap 2.000 kolleger på Regionshospitalet i Horsens. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen. Vores introduktion bygger på en nysgerrighed om det enkelte menneske – hvad du kommer med, hvad der optager dig og driver dig. På den måde kan vi hjælpe med at bringe netop dine styrker i spil, så du kan udvikle dig fagligt og personligt. Som ny kollega får du både en faglig og social mentor, så du hurtigt kan komme ind i arbejdsopgaverne og blive en del af fællesskabet. Måske du også har lyst til at være med i den årlige Berings stafet eller i vores nye medarbejderkor? 

Vi hjælper tusindvis af patienter og borgere hver eneste dag og nat, juleaften og på søndage. For der er brug for hjælp døgnet rundt. Men det ved du godt. Selvom vi nogle gange har travlt, er vi sammen om opgaven. Vi undersøger og behandler. Vi redder liv, oplever død – og hjælper liv til verden. Vi går den ekstra mil op til flere gange – somme tider dagligt. Det er ikke altid let. Men vi gør det for patienter og borgere – og vi gør det sammen med kollegerne. Det giver os et stærkt sammenhold, du nok ikke finder mange steder. Et fællesskab, som kan flytte bjerge, når det gælder. Det er derfor, vi er her.

Så kom med på holdet. Vi glæder os til at møde dig.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og forhandles med den faglige organisation.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsleder Lone Nielsen på mail: [email protected] eller på tlf. 29365770.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 16. og 17. december i tidsrummet kl. 09-13.

Ansøgningsfrist er 11. december via nedenstående link.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Serviceassistent
Horsens
Serviceassistent
Midtjylland
Kontor og administration
Horsens
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    NRGi

    Kundekonsulent

    Fuldtid

    Blumersgade 5b, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Ormhøjgårdvej 10B, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Stadionsvej 2, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Boller Slotsvej 6, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job