1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Forsyning & Service

Serviceassistenter/ufaglærte serviceassistenter til Operationsafsnit Syd, Forsyning & Service, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2809696
|
Indrykket for 1 dage siden

Vi søger lige nu kollegaer til vores operationsafsnit i Syd – er det mon dig?

Hvad er dine arbejdsopgaver som serviceassistent i Operationsafsnit Syd? 

Arbejdsopgaverne spænder vidt på operationsafsnittet. Her er der en bred vifte af arbejdsopgaver lige fra rengøring til lejringer, mobiliseringer samt transport af patienter. Derudover er vi en del af hjertestop-holdet og skopvasken. Kerneopgaven er at levere en kontinuerlig, høj grad af service, der er forankret i samarbejde og høj faglighed til hospitalets afdelinger og altid med patienten i centrum. 

Vi lægger vægt på at ansætte medarbejdere, der er fleksible, servicemindede, har gode samarbejdsevner og som forstår at se muligheder frem for begrænsninger. Derfor stiller vi også store krav til dig som kommende medarbejder.

Hvem skal jeg arbejde sammen med?

Vi er lige nu et team på 34 fuldtidsmedarbejdere. Derudover har vi 15 timelønnede medarbejdere tilknyttet vores afsnit, som afløser ved ferie og andet fravær. Aldersfordelingen i teamet er på nuværende tidspunkt 19-64 år. Da størstedelen af teamet går i et fast rul med skiftende vagter, vil du løbende arbejde sammen med alle dine kollegaer. Vi har 4 faste nattevagter i en velfungerende 7-7-ordning, som har størstedelen af nattevagterne. Når de er fraværende, dækker du og dine kollegaer nattevagterne.

Hvad forventer vi af dig?

Vi ser gerne, at du har erfaring med hospitalsrengøring, mobilisering og lejringer af patienter samt patienttransporter. Hvis du ikke har erfaring fra området, sørger vi for grundig oplæring i vores oplæringsprogram. Mange af vores medarbejdere starter ved os med en anden erhvervsmæssig baggrund end serviceassistent, så vi er vant til at tage imod nye og starte op ”fra 0”.

Vi forventer, at du ønsker ansættelse ved os minimum 1 år eller mere. Du starter op i et fælles introprogram med andre nye i Forsyning & Service i 1 måned ved opstart. Herefter tilknyttes du egen afdeling, hvor du forventes at være oplært efter senest 3 måneder. Da vi er et specialområde med bl.a. avancerede lejringer og som en del af akutholdet samt en vigtig aktør i skopvasken, er der en del oplæring sammenlignet med andre afsnit. Du skal derfor være indstillet på at tilgå mange forskellige funktioner i løbet af en arbejdsdag. 

Det er et krav, at du som serviceassistent på operationsafsnittet i Service Syd er en del af hjertestopholdet. Det vil sige, at du sammen med et akuthold rykker ud til ABC-kald og hjertestop i hele Sektion Syd. Du får naturligvis oplæring samt relevante kurser. Du bliver først sendt selvstændigt afsted på opgaven, når du er klar til det – både for din og patientens skyld.

Du er mødestabil og fleksibel i opgaveløsningen. Vi forventer, at du er omstillingsparat og ser det som et tilvalg at arbejde i et rul med skiftende arbejdstider. Da vi er et døgndækket afsnit, vil der forekomme skiftende vagter 24/7 – 365 dage om året. 

Du taler og forstår dansk (svarende til minimum FVU dansk niveau 3).

Hvad tilbyder vi til gengæld?

Vi tilbyder et spændende, udfordrende og afvekslende job. Vi sørger for grundig oplæring, således du er tryg og professionel i opgaveløsningen. 

Vi tilbyder desuden serviceassistentuddannelsen efter 2 års ansættelse, såfremt du ikke allerede er uddannet.

Du bliver en del af en velfungerende medarbejdergruppe, som interesserer sig for hinanden. Vi afholder løbende sociale arrangementer fx nytårskur og sommerfester. Derudover har flere udfordret hinanden i padel og fodbold i fritiden.  

Det praktiske

Der er tale om fastansættelser på 37 timer ugentligt.

Stillingerne ønskes besat efter aftale og senest den 1. marts 2025. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag den 15. januar 2025. Da vi på nuværende tidspunkt modtager rigtig mange ansøgninger på vores stillinger, ser vi naturligvis gerne, at du beskriver din motivation for lige netop at søge en stilling som serviceassistent på et operationsafsnit ved os. 

Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 4.

 

Det med småt

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.  

Der må påregnes prøvetid de første tre måneder af ansættelsen.

Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her, samt se en video af hvad vi serviceassistenter b.la. arbejder med på en operationsgang her

 

Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA.

Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark med mindre du skriftlig erklærer overfor Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til PenSam gruppen. 

For serviceassistenter, der har pensionsordning ved PenSam har FOA forhandlings- og aftaleretten. For serviceassistenter, der har pensionsordning i PensionDanmark har 3F forhandlings- og aftaleretten.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Serviceassistent
Aarhus
Serviceassistent
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Forsyning & Service

    Vi søger 3 weekend afløser Serviceassistenter/ufaglært Serviceassistenter til Service Syd, SengeSyd og Patologi i Forsyning & Service, AUH

    Deltid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi har en række afsnit forankret i Service Syd på Aarhus Universitetshospital. Kerneopgaven er at levere en kontinuerlig, høj service, der er forankret i samarbejde og høj faglighed til hospitalets af... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi har en række afsnit forankret i Service Syd på Aarhus Universitetshospital. Kerneopgaven er at levere en kontinuerlig, høj service, der er forankret i samarbejde og høj faglighed til hospitalets af... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger 2 Serviceassistenter/ufaglærte serviceassistenter i en flyver funktion, der er organiseret i Service Syd; Forsyning & Service; AUH. Kerneopgaven i Forsyning & Service er at levere en kontinue... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Hvad er dine arbejdsopgaver som serviceassistent? Arbejdsopgaverne spænder vidt på Forberedelse og Opvågning 1 og 2. Her er der en bred vifte af arbejdsopgaver, der blandt andet indebærer rengørings- ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Vi søger serviceassistenter, med daglig funktion i Traumecenter og Skadestuen i Akutafdelingen. Stillingerne er på 37 timer pr. uge og ønskes besat hurtigst muligt, eller senest den 1. februar 2025. A... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job