Vi søger lige nu kollegaer til vores operationsafsnit i Syd – er det mon dig?
Hvad er dine arbejdsopgaver som serviceassistent i Operationsafsnit Syd?
Arbejdsopgaverne spænder vidt på operationsafsnittet. Her er der en bred vifte af arbejdsopgaver lige fra rengøring til lejringer, mobiliseringer samt transport af patienter. Derudover er vi en del af hjertestop-holdet og skopvasken. Kerneopgaven er at levere en kontinuerlig, høj grad af service, der er forankret i samarbejde og høj faglighed til hospitalets afdelinger og altid med patienten i centrum.
Vi lægger vægt på at ansætte medarbejdere, der er fleksible, servicemindede, har gode samarbejdsevner og som forstår at se muligheder frem for begrænsninger. Derfor stiller vi også store krav til dig som kommende medarbejder.
Hvem skal jeg arbejde sammen med?
Vi er lige nu et team på 34 fuldtidsmedarbejdere. Derudover har vi 16 timelønnede medarbejdere tilknyttet vores afsnit, som afløser ved ferie og andet fravær. Aldersfordelingen i teamet er på nuværende tidspunkt 20-66 år. Da størstedelen af teamet går i et fast rul med skiftende vagter, vil du løbende arbejde sammen med alle dine kollegaer. Vi har 4 faste nattevagter i en velfungerende 7-7-ordning, som har størstedelen af nattevagterne. Når de er fraværende, dækker du og dine kollegaer nattevagterne.
Hvad forventer vi af dig?
Vi ser gerne, at du har erfaring med hospitalsrengøring, mobilisering og lejringer af patienter samt patienttransporter. Hvis du ikke har erfaring fra området, sørger vi for grundig oplæring i vores oplæringsprogram. Mange af vores medarbejdere starter ved os med en anden erhvervsmæssig baggrund end serviceassistent, så vi er vant til at tage imod nye og starte op ”fra 0”.
Vi forventer, at du ønsker ansættelse ved os minimum 1 år eller mere. Du starter op i et fælles introprogram med andre nye i Forsyning & Service i 1 måned ved opstart. Herefter tilknyttes du egen afdeling, hvor du forventes at være oplært efter senest 3 måneder. Da vi er et specialområde med bl.a. avancerede lejringer og som en del af akutholdet samt en vigtig aktør i skopvasken, er der en del oplæring sammenlignet med andre afsnit. Du skal derfor være indstillet på at tilgå mange forskellige funktioner i løbet af en arbejdsdag.
Det er et krav, at du som serviceassistent på operationsafsnittet i Service Syd er en del af hjertestopholdet. Det vil sige, at du sammen med et akuthold rykker ud til ABC-kald og hjertestop i hele Sektion Syd. Du får naturligvis oplæring samt relevante kurser. Du bliver først sendt selvstændigt afsted på opgaven, når du er klar til det – både for din og patientens skyld.
Du er mødestabil og fleksibel i opgaveløsningen. Vi forventer, at du er omstillingsparat og ser det som et tilvalg at arbejde i et rul med skiftende arbejdstider. Da vi er et døgndækket afsnit, vil der forekomme skiftende vagter 24/7 – 365 dage om året.
Du taler og forstår dansk (svarende til minimum FVU dansk niveau 3).
Hvad tilbyder vi til gengæld?
Vi tilbyder et spændende, udfordrende og afvekslende job. Vi sørger for grundig oplæring, således du er tryg og professionel i opgaveløsningen.
Vi tilbyder desuden serviceassistentuddannelsen efter 2 års ansættelse, såfremt du ikke allerede er uddannet.
Du bliver en del af en meget velfungerende medarbejdergruppe, som interesserer sig for hinanden. Vi afholder løbende sociale arrangementer fx nytårskur og sommerfester. Derudover har flere udfordret hinanden i padel og fodbold i fritiden.
Det praktiske
Der er tale om fastansættelser på 37 timer ugentligt.
Stillingerne ønskes besat efter aftale og gerne med start enten 1. december 2024 eller 1. januar 2025. Angiv meget gerne i din ansøgning, hvornår du vil kunne starte.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 17. november 2024. Da vi på nuværende tidspunkt modtager rigtig mange ansøgninger på vores stillinger, ser vi naturligvis gerne, at du beskriver din motivation for lige netop at søge en stilling som serviceassistent på et operationsafsnit ved os.
Vi forventer at holde jobsamtaler torsdag den 23. november 2024.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Der må påregnes prøvetid de første tre måneder af ansættelsen.
Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her, samt se en video af hvad vi serviceassistenter b.la. arbejder med på en operationsgang her.
Det med småt
Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA.
Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark med mindre du skriftlig erklærer overfor Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til PenSam gruppen.
For serviceassistenter, der har pensionsordning ved PenSam har FOA forhandlings- og aftaleretten. For serviceassistenter, der har pensionsordning i PensionDanmark har 3F forhandlings- og aftaleretten.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir