Sommeren lurer lige rundt om hjørnet, og København byder på et væld af spændende oplevelser. Byens officielle turistinformation Copenhagen Visitor Service søger derfor smilende og imødekommende serviceformidlere, som har lyst til at give byens danske og internationale gæster fantastiske oplevelser i hovedstaden.
Vil du være en del af et sprudlende hold, som leverer gæsteservice i verdensklasse? Er du en fleksibel teamplayer, som er med på skiftende arbejdsopgaver, tider og lokationer? Brænder du for at guide byens glade gæster til de absolut bedste oplevelser i København og resten af Greater Copenhagen fra både centeret, krydstogtskajen, udvalgte kongresser og til særlige events? Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Copenhagen Visitor Service er et moderne oplevelsescenter i hjertet af København, som arbejder målrettet med bæredygtighed, digitalisering og oplevelsesorienteret formidling, når vi møder byens danske og internationale gæster. Vi byder på spændende og afvekslende arbejdsopgaver i et internationalt miljø.
Som team arbejder vi med højt humør og fagligheden i top. For os er det vigtigt, at vi som team og arbejdsplads støtter op om hinanden, så vi har overskud til og en smittende glæde til Københavns gæster. Sammen inspirerer vi hinanden til, at vores gæster får indsigt i Københavns kulturelle muligheder.
Om stillingerne
Du bliver en del af et team med mange gode kolleger. Vores vigtigste opgaver er turisme og gæsteservice, hvorfor vi forventer, at du er velkendt i København og er villig til at dele din viden med både gæster og kolleger.
I det daglige vil en stor del af din tid være i forbindelse med udendørsaktiviteter, og du tager den danske sommers luner og de travle perioder med et smil.
Vi forventer, at du er i stand til at bringe dine digitale kompetencer i spil og sætter en ære i at guide og vejlede vores gæster i brugen heraf. Vi har tillige fokus på at tilbyde oplevelser gennem en kombination at den virkelige og virtuelle verden ved anvendelse af virtuelle virkemidler i form af VR og AR.
Vi søger kolleger, som
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til det digitale Copenhagen Card og eventuelt har arbejdet i turistinformation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om tidsbegrænsede deltidsstillinger med start medio april/primo maj til ultimo september 2025. Da jobbet er sæsonbetonet, kan der ikke forventes ferie i juli og august. Du må forvente skiftende arbejdstider, da Copenhagen Visitor Service har åbent alle ugens dage. Derudover er der en fast stilling på 15 timer ugentligt med fast weekendarbejde hver 2. weekend. Vi tilbyder løn- og ansættelses efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelserne.
Yderligere information
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte driftschef Mette Bech Petersen eller gæsteservicekoordinator Tim Larsen på 33 66 15 22 på hverdage kl. 10-15.00. Læs mere om Copenhagen Visitor Service her.
Vi glæder os til at møde dig!
Søg via linket senest torsdag den 13. marts 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 12 og 13.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir