1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Silkeborg
UDLØBET

DTU Aqua AFDELING FOR FERSKVANDSFISKERI

Servicemedarbejder - DTU Aqua Silkeborg

Deltid

Permanent

Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728571
|
Indrykket for 81 dage siden

DTU Aqua søger en servicemedarbejder 15-20 timer pr. uge, snarest muligt til vores afdeling i Silkeborg. Du bliver en del af en central funktion i servicering af medarbejderne i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i sektionen og på lokaliteten. 

Jobbet
Du får det daglige tilsyn med at bygningen, biler, oprydning inde og ude, og at meget andet fungerer optimalt. Noget skal du gøre selv – andet skal du sikre at andre får gjort. Arbejdet består bl.a. i at yde praktisk bistand med opgaver som kan være mindre håndværksmæssige, indkøb, praktik ved møder og kurser, sikre at der altid er lys i lamperne, forsendelser, lette flytteopgaver, vedligeholdelse af biler, chaufføropgaver, affaldsansvar, havearbejde osv. 

Vores forventninger til dig
Vi har brug for en udadvendt, serviceminded og ansvarsbevidst servicemedarbejder, måske med håndværksmæssig baggrund. Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver og samtidig kunne strukturere din hverdag med en god portion ordenssans.

Vi forventer at du er fleksibel, både i din hverdag og mht. din arbejdstid, og at du er interesseret i at lære en masse nyt på en travl arbejdsplads. Du skal have kendskab til IT på brugerniveau.

Vi tilbyder

  • en alsidig arbejdsplads med alsidige opgaver 
  • et job med udfordringer og hvor individuelle kompetencer kan udfoldes 
  • et job hvor du bliver en del af en stor medarbejdergruppe 
  • indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse
  • at oplæring vil finde sted 
  • at få dit eget arbejdsområde  
  • gode personale- og arbejdsforhold 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-s og organisationsaftale for Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner eller i henhold til organisationsaftale for håndværkere og teknikere eller anden relevant overenskomst.

Ansættelsesstedet vil være DTU Aqua, Sektion for Administration og Service, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg.

Du bliver ansat i Sektion for Administration og Service, som har ansvar for daglige driftsopgaver på DTU Aquas lokaliteter, f.eks. administration, service, arbejdsmiljø, indkøb m.v.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 30. oktober 2024 . Åbn linket ”Ansøg nu”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tine Kastrup på 93510002 eller Hanne Moos Bille på 40482150. 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. 

Om DTU Aqua
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive 40 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Servicemedarbejder
Midtjylland
Servicemedarbejder
Silkeborg
Håndværk og service
Midtjylland
Håndværk og service
Silkeborg

Andre job der minder om dette

    Anders Andersen's Rengøring

    Servicemedarbejder til trappevask i Silkeborg

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Eksportvej 8, 8653 Them, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job