Er du en teamplayer, der arbejder selvstændigt med en stor portion humor, og sætter en ære i at være en del af et stærkt hold? Er du praktisk anlagt, og er du verdensmester i at holde orden og levere en god service – så er du den, vi søger som servicemedarbejder på Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital.
Vi er en nystartet afdeling i forbindelse med en fusion i Hjertecenter Hovedstaden, og derfor søger vi en ny kollega. Som servicemedarbejder hos os bliver du ansvarlig for to afsnit som inkluderer vores Daghospital og vores Pacemaker ambulatorie.
Vi forventer at du tager medansvar for hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer, herunder udviser økonomisk ansvarlighed. Du vil, ligesom resten af personalegruppen, være en rollemodel og vores ansigt udad til, og vi ønsker at vores patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere mødes med et smil, og føler sig velkommen i afdelingen.
Dine ansvarsområder/arbejdsopgaver vil bla. består af:
- bestille varer til afdelingerne – herunder sammenligne priser hos diverse firmaer.
- pakke varer ud, og sætte på plads
- oprydning og rengøring af skabe, dropvogne, skyllerum, depotrum mm.
- løbende rengøring af afdelingens apparatur
- opfyldning af patientstuerne, dropvogne, skabe, depotvogne mm.
- servicerer plejepersonalet med kaffe samt oprydning. Herunder deltage i praktiske opgaver i forbindelse med receptioner, møder og lign. arrangementer
- andre løbende ad hoc opgaver
Din profil: Din indgangsvinkel til jobbet kan være mange, vigtigst er, at du brænder for opgaven, og kan se dig selv i en travl afdeling med mangeartede opgaver, og at du gennem smil og godt humør bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Det vil dog være en fordel, hvis du er sundhedsuddannet SOSU eller lign.
Vi forestiller os, at du er/har:
- Effektiv og professionel samt kan gennemføre ordrebehandling digitalt
- En ansvarsbevidst og smilende teamspiller
- Mødestabil og god til at planlægge dine arbejdsopgaver
- God til at holde orden og skabe struktur omkring dig
- Selvstændig og løsningsorienteret
Vi tilbyder: Hjertecenter Hovedstaden tilbyder dig et job på to spændende afdelinger. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Aktivitetsniveauet er højt og vi går ikke på kompromis med kvalitet eller service.
Du bliver kollega med en stor gruppe sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og bioanalytikere. Vi er et velfungerende team, med højt til loftet og fokus på at levere fantastisk patientpleje. Vi arbejder sammen om at nå opgaverne og alle medarbejdere bidrager til en god drift i afdelingen.
Stillingen er på 35-37 timer, mandag-fredag i dag tiden.
Stillingen ønskes besat pr. 1/3-25 eller efter aftale.
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anette Kaic tlf. 20180869 eller overbioanalytiker Jeanne Priess tlf. 38672457
Der afholdes løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 16/1-25.