Teknisk servicemedarbejder søges til spændende deltidsstilling
til udendørs arbejde året rundt
Vi søger en arbejdsom og stabil medarbejder til en stilling på ca. 20-24 timer ugentligt.
Trives du med at stå tidligt op og arbejde ude i al slags vejr? Er du serviceminded, glad for at
bruge dig selv og levere et flot slutprodukt?
Så er det måske netop dig vi søger til at indgå i den daglige drift og udføre butiksservice i
dagligvareforretninger primært på Sjælland. Der kan dog i spidsbelastninger forekomme arbejde på Fyn og i Jylland
med overnatning.
Vip Service er en servicevirksomhed med base på Sjælland, der udfører butiksservice for særligt
dagligvareforretninger over hele landet. Du vil få en planlagt rute, hvor der besøges et givent antal
kunder om dagen. Hos de fleste kunder møder vi ind kl. 6.00 eller 7.00 og mødetid er derfor kl.
5.00-7.00 alle hverdage.
Du vil få stillet en firmabil til rådighed med alle de nødvendige remedier, som skal hentes på
firmaadressen og afleveres igen efter endt arbejdsdag. Dine arbejdstider kan variere en smule, alt
efter hvor mange kunder, der skal besøges.
Vi arbejder ude hele året, så om vinteren kan varmt tøj og nogle gode arbejdshandsker anbefales. Efter endt
prøvetid udleveres arbejdstøj.
Om sommeren nyder vi det dejlige vejr imens vi arbejder. Så trives du ikke med at arbejde ude i al
slags vejr, er dette ikke jobbet for dig. Det er vigtigt at have med i dine overvejelser, inden du
smider din ansøgning afsted.
Vi servicerer dagligvarebutikkerne med forskellige services - alt fra vask af kurve og vogne og
andre forfaldende opgaver til facaderens, hovedrengøring, skift af reservedele m.m. Du vil
selvfølgelig få oplæring i at udføre opgaverne og din primære opgave, er at vaske kurve og vogne
hos vores kunder på Sjælland. Du får ansvaret for at butikkernes kurve bliver vasket godt og
grundigt samt vogne og vognskure er pæne og præsentable til kunderne, der kommer og handler.
Resten af opgaverne lægger vi stille og roligt ind i dine daglige arbejdsrutiner.
Vi møder mange søde og venlige købmænd og kunder og er i kontakt med mange mennesker hver
dag, så det er vigtigt for os, at du er en positiv og serviceminded person, der er imødekommende
og ikke har noget imod, at opgaverne kan være lidt ensformige, men dagene alligevel helt
forskellige.
Vi tilbyder:
- 20-24 timers stilling med mulighed for mere fremadrettet.
- Egen firmabil med rensningsanlæg samt alle nødvendige remedier.
- En differentieret hverdag med kunder over hele Danmark.
- Fleksibelt arbejde med frihed under ansvar.
- Løn efter kvalifikationer.
Vi forventer:
- Kørekort - gerne med trailerkort.
- Tale og forstå dansk.
- En mødestabil og selvstændig, arbejdsom medarbejder.
- Straffeattest kan kræves fremvist.
Vi holder lukket på helligdage samt mellem jul og nytår grundet travlhed hos
kunder. Så der skal du bruge din opsparede feriedage.
Skulle du have spørgsmål ang. ovenstående, så kontakt Brian på tlf.: 40 62 12 10 eller kontakt os
på e-mail: [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!
De bedste hilsner på vegne af hele team Vip Service.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir