Vi søger en servicemedarbejder med et stort servicegen, godt humør, en positiv livsindstilling og med lyst og evner til praktisk arbejde.
JOBBET
Som servicemedarbejder på Viden Djurs bliver du, sammen med dine kollegaer i Bygningsafdelingen, ansvarlig for alt forefaldende arbejde, oprydning ude og inde samt for at holde de udendørs arealer på området. Du vil bla. få ansvaret for personalekantinen, tjek af rengøringskvaliteten, indkøb samt være afløser i elevkantinen. Din primære base vil være på Viden Djurs på N.P. Josiassens Vej 44E i Grenaa, men der vil også forekomme tidspunkter, hvor du skal bistå kollegaer på skolens andre adresser.
VI FORVENTER AT DU:
• har en uddannelse inden for området eller anden relevant baggrund
• har kørekort
• kan anvende relevante it-systemer
• er udpræget serviceorienteret
VI TILBYDER EN ARBEJDSPLADS MED:
• gode kollegaer
• plads til og forventning om personligt initiativ
START
Efter aftale - senest 1. marts 2025.
Ansættelsen er på fuld tid og formelt på Viden Djurs, hvor aflønning vil blive iht. gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Vi opfordrer alle interesserede og kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion og etnisk herkomst.
ANSØGNING
Fremsendes senest den 20. januar på mail til [email protected] mærket ”Bygnings- og servicemedarbejder”.
Vi holder samtaler løbende.
Yderligere oplysninger om stillingen og vilkår kan fås hos bygningsleder Per Popp Therkildsen på mobil 5117 3875.
Viden Djurs dækker over paraplyorganisationen for VID Gymnasier og VID Erhvervsuddannelser, men også VID detail, 3D College, Game College, Brazil Football College, Kalø Økologisk Landbrugsskole, VUC og 10KCD er en del af Viden Djurs.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir