Det Kgl. Bibliotek, Aarhus Universitetsbibliotek i Nobelparken søger en bibliotekar, historiker eller lignende til at varetage drifts- og udviklingsopgaver i relation til bibliotekets informationsdisk og samlingerne på biblioteket. Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. april 2025 eller snarest derefter.
Jobbet I Nobelparken indgår vi som en afgørende del af informationsforsyningen til størstedelen af de humanistiske fag på Arts på Aarhus Universitet. Vi er placeret i universitetsmiljøet og har lokalt en omfattende bogsamling. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med papirbaserede samlinger.
Derudover arbejder vi som en del af Det Kgl. Bibliotek aktivt med formidling af ressourcer, samlinger og kulturarv. Først og fremmest gennem undervisning i bl.a. informationssøgning, referencehåndtering og digitale metoder. Undervisningen er enten indlejret i faglige forløb på de enkelte afdelinger på Arts eller gennemføres som åbne kurser på det fysiske bibliotek. Undervisningsopgaven er også en central del af dit arbejde på biblioteket.
Indgangen til biblioteket er vores lokale informationsdisk, hvor vi dagligt får mange henvendelser. Her skal du indgå i et team af dygtige kollegaer og bidrage til et højt serviceniveau og professionel og praktisk hjælp og vejledning af studerende og forskere på Arts.
Vi søger derfor en kollega der - har erfaring med håndtering og udvikling af fysiske samlinger, men kan tænke i digitale løsninger og formidling.
- kan lide at undervise og er dygtig til at kommunikere.
- er imødekommende og serviceminded og kan lide kontakten med studerende og forskere. Også når det gælder løsningen af praktiske opgaver og lokale IT problemstillinger.
- skaber relationer og bygger netværk både på universitetet og på Det Kgl. Bibliotek.
- er forandringsparat og har lyst til at bidrage til udviklingsopgaver og projekter f.eks. i forhold til konkrete samlinger eller brugergrupper.
Afdelingen AU Library er en del af Det Kgl. Bibliotek, men fysisk lokaliseret på Aarhus Universitet. AU Library Arts Aarhus består af tilsammen 3 lokale biblioteker og du vil indgå i et kollegafællesskab med 17 medarbejdere fordelt på de 3 biblioteker. Din arbejdsplads bliver primært i Nobelparken i Aarhus.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC-organisationerne vedrørende akademikere i staten med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause.
Ansættelsessted er AU Library, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 5, bygning 1461-63
8000 Aarhus C
Ansøgning Ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag skal være fremsendt senest 28.2.2025 kl. 12.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og uge 11.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til sektionsleder Maia Lunn Vonsbæk (
[email protected] tlf.: 9135 6443).
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talenet Solutions Support på 7244 0644.