Vi søger en engageret og serviceminded boligrådgiver til vores udlejningsafdeling. Du bliver en vigtig del af et team på 8 medarbejdere, der administrerer og udlejer boliger i Storkøbenhavn og Nordsjælland. I alt består udlejningsafdelingen af 21 kolleger.
Hvad tilbyder vi?
Hos Lejerbo får du et job, der kombinerer ansvar, udvikling og kollegialt fællesskab. Vi tilbyder en hverdag med varierende opgaver, hvor du vil opleve at være tæt på både kunder og kolleger. Vi lægger vægt på trivsel og udvikling og sørger for, at du har de rette rammer og muligheder for at lykkes i rollen.
Hos Lejerbo får du:
• En hverdag med afvekslende opgaver og kontakt med mange forskellige mennesker.
• En arbejdsplads med gode fysiske rammer i vores domicil i Valby.
• Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem efteruddannelse.
• Gode kolleger og en uformel arbejdsatmosfære
• Pensionsordning og attraktive personalegoder.
• Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst med HK.
Hvad skal du lave?
Som boligrådgiver får du ansvar for både kundeekspedition og administrative opgaver. Vi lægger stor vægt på at yde en fremragende service overfor alle, vi er i kontakt med.
Dine opgaver inkluderer blandt andet:
• Personlig, telefonisk og skriftlig kundeekspedition.
• Udlejning af boliger, herunder udarbejdelse af lejekontrakter.
• Håndtering af genhusning, opsigelser, dødsboer, bytte og fremleje.
• Opfølgning på huslejeindbetalinger og restancesager.
• Afstemninger og bogføring, fx udligninger, dekorter og boligstøtte.
• Diverse ad hoc-opgaver relateret til udlejning og administration.
Hvem er du?
I rollen som boligrådgiver får du en travl hverdag, hvor du har kontakt til mange forskellige typer mennesker. Derfor kræver jobbet, at du er imødekommende og robust. Du formår at bevare roen og overblikket, også når tempoet er højt. Systematik, omhyggelighed og grundighed er nøgleord, der beskriver din tilgang til opgaverne.
Vi forestiller os, at du:
• Har mindst 2 års erfaring med boligudlejning eller tilsvarende erhvervserfaring.
• Er kontoruddannet eller har en anden relevant administrativ baggrund.
• Er struktureret, kvalitetsbevidst og løser opgaverne til tiden.
• Sætter pris på teamwork, men også kan arbejde selvstændigt.
• Trives i et åbent kontormiljø og kan lide at hjælpe, når der er brug for en ekstra hånd.
• Har flair for tal og er rutineret bruger af Office-pakken.
Om Lejerbo
Lejerbo administrerer over 37.500 almene boliger over hele landet. Vores mission er at skabe ”Rum for Liv” – altså trygge og stabile rammer for beboerne. Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde og kvalitet er i højsædet, og hvor din indsats gør en reel forskel for de mennesker, vi servicerer hver dag.
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV via linket "Søg stillingen" hurtigst muligt.
Har du spørgsmål? Kontakt teamleder Anja Lindahl på tlf. 3812 1123 mellem kl. 9.00-11.00.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir