Brænder du for at gøre en forskel og er god service naturligt for dig? Har du en bred teknisk viden som du ønsker at omsætte til praktisk erfaring? Vi søger en IT-supporter til vores IT-team, som får ansvaret for den daglige kontakt og support til vores kollegaer og IT-leverandører; både i ind- og udland.
En supporterende rolle med egne ansvarsområder
Som IT-supporter får du muligheden for at arbejde med en bred vifte af opgaver, hvorfor du naturligt vil få et stort indblik i organisationen. Du vil blandt andet få ansvaret for bestilling og håndtering af vores hardware, heriblandt PC, telefoni og printere. Du vil derfor være i tæt dialog med både vores kollegaer og vores leverandører, således du kan være med til at skabe de bedste løsninger. Dette område vil være dit ansvar, og du vil derfor få mulighed for at udvikle og forbedre processerne.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Når du er godt inde i vores systemer og forretningen, vil du få muligheden for at være med på større IT-projekter, og ligeledes selv få ansvaret for udrulning og implementering af mindre projekter.
Vi søger en hjælpsom og struktureret kollega
For at lykkes i dette job forventer vi af dig, at du er en hjælpsom kollega, der udviser fleksibilitet og ansvarlighed og som er let at søge hjælp hos. Derudover har du den rette tekniske indsigt mens du også er nysgerrig over for nye teknologier, som du endnu ikke kender. Du trives i at arbejde struktureret, kan indkredse problemstillinger og kan holde en god og professionel dialog med dine kollegaer og samarbejdspartnere – både på dansk og engelsk.
Vi forestiller os du er uddannet IT-supporter, men du kan også have opnået din erfaring på anden vis. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erhvervserfaring. Du har udpræget kendskab til IT-hardware, Microsoft 365 samt en stor interesse og nysgerrighed for IT-sikkerhed. Derudover er det en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med TOPdesk, Microsoft Intune og Microsoft Defender. Vigtigst for os er dog, hvem du er som person og din tilgang til arbejdsopgaverne.
Praktisk erfaring og stor kontaktflade
Du skal søge dette job, hvis du ønsker at arbejde i et dynamisk team, hvor du får mulighed for at få en selvstændig rolle med egne opgaver. Du vil få mulighed for at opnå praktisk erfaring i en virksomhed med mange forskellige profiler, hvorfor opgaverne vil være meget alsidige. Derudover vil du med din opsøgende og engageret personlighed være med til at forme din rolle.
Lyder dette job som noget for dig?
Kunne du tænke dig at blive vores næste IT-supporter? Send din ansøgning i dag – vi afholder løbende samtaler, og ansætter når har fundet den rette profil.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir