1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Serviceminded medarbejder til PA-funktion

Fuldtid

Permanent

Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873372
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du serviceminded, pligtopfyldende og motiveres du af at hjælpe chefer og kolleger med en vifte af administrative, praktiske og faglige opgaver? Kan du holde styr på kalendere, mødemateriale, mødelokaler og it-udstyr, så hverdagen for vores underdirektør glider let? Og er du indstillet på at hjælpe med faglige opgaver, som kræver, at du har en skarp pen, og at du er god til at holde hånd i processer? Så kan du være den nye kollega, vi leder efter.

En varieret hverdag og en meningsfuld opgave
I kontoret Processer udbytteskat i afdelingen Selskabsprocesser løser vi mange forskellige opgaver – en af dem er, at vi understøtter afdelingens underdirektør og kontorchefer med at understøtte, at selskaber betaler den korrekte skat.

Du bliver en vigtig brik i afdelingens dagligdag, og du kommer til at hjælpe med en lang række faglige, processuelle og administrative opgaver for chefer og kolleger. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Styring af kalender og mødemateriale for vores underdirektør
  • Understøttelse af møder i ledelsen, herunder at udarbejde dagsordener og referater
  • Planlægning og koordinering af større arrangementer og møder, herunder alt fra det faglige indhold til forplejningen
  • Styring af processer og kvalitetssikring af afdelingens faglige sager og bestillinger internt fra Skattestyrelsen og fra departementet, Folketinget mv.
  • Forskelligartede administrative opgaver, fx relateret til HR, korrekturlæsning og opdatering af intranet
  • Andre opgaver i kontoret alt efter behov og kompetencer
Du er med andre ord den, der får hverdagen til at flyde for vores underdirektør, er god til at løse praktiske problemer og kan finde vej i en stor organisation. For den rette kandidat, vil der desuden være god mulighed for at bidrage både fagligt og ift. den løbende udvikling af afdelingen.

Detaljeorienteret og god til at samarbejde
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.jur., cand.oecon., cand.polit., cand.scient.adm., og at du har nogle års erfaring, gerne fra en større offentlig organisation. Ansættelse sker som fuldmægtig.

Som person er du imødekommende og positiv – og finder motivation ved at holde styr på underdirektørens hverdag og at hjælpe dine kolleger. Du er er en ørn til at organisere, behersker et sikkert skriftligt dansk og har talent for at begå dig på alle organisatoriske niveauer.

Når der er mange bolde i luften, bevarer du både overblikket og øjet for detaljen. Du er desuden åben over for at arbejde med forskellige typer opgaver i et team og kontor, hvor vi hjælper hinanden. Og så er du ligesom os glad for en uformel og smilende omgangstone, der spreder gode vibrationer i vores samarbejde internt og eksternt.

Lidt om os
Kontoret Processer udbytteskat har som hovedopgave at varetage procesejerskabet vedr. angivelse af udbytteskat, rente- og royaltyskat samt refusion af udbytteskat og sikre, at den systemunderstøttede del af processen omkring udbytteskat leverer lovmedholdelig administration og foretager korrekte beregninger. Vi yder herudover sekretariatsbistand og ledelsesstøtte til underdirektøren og fire kontorchefer i den daglig drift og strategiske udvikling af afdelingen.

Du bliver del af et livligt kontor, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone. Du bliver også en del af et team, hvor vi er i alt fire erfarne kolleger, herunder kolleger med lignende opgaver. Der er derfor også altid nogen, som du kan sparre med, ligesom vi dækker ind for hinanden ved travlhed, ferier, sygdom osv.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest tirsdag d. 25. marts 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ivan Poulsen på tlf. 72373242 eller chefkonsulent Tanja Nordbirk på tlf. 72375826.

Vi forventer at afholde samtaler løbende. Der kan indgå en logik- og personanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer samt straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
København
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteministeriet

    Genopslag - Struktureret ledelsessekretær med stærke samarbejdsevner

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job