Er du en skarp organisator, der formår at holde mange bolde i luften, mens du bevarer overblikket?
Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du arbejder tæt på den politiske ledelse og supporterer direktionen med både administrative og praktiske opgaver?
Hvis du er selvkørende, har en naturlig ordenssans og elsker at samarbejde, så er stillingen som direktionssekretær hos Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Rådhus måske lige noget for dig.
Om stillingen
Som direktionssekretær bliver du en nøgleperson i hverdagen for vores fagdirektør og ressourcedirektør, og du vil spille en central rolle i at sikre, at deres arbejdsdag forløber gnidningsfrit. Du vil tage hånd om alt fra kalenderstyring til mødeplanlægning og sørge for, at de rette materialer altid er på plads til tiden.
Dine dage vil byde på en bred vifte af opgaver, der både kræver stærke administrative færdigheder, effektiv prioritering og evnen til at samarbejde med mange forskellige kolleger. Du vil arbejde tæt sammen med vores team af direktionskonsulenter og indgå i et stærkt direktionsteam, hvor vi løfter i flok.
Dine primære opgaver vil være
Du ved, hvad det handler om
Du har en solid erfaring fra et ledelsessekretariat, gerne i en politisk styret organisation. Du trives med en travl og varierende arbejdsdag, hvor du formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt. Du tager ejerskab over dine opgaver og har en proaktiv tilgang til problemløsning.
Vi forventer, at du
Om os
Borgmester- og Direktionssekretariatet i Kultur- og Fritidsforvaltningen ligger på Københavns Rådhus. Her vil du blive del af et hold på 13 kolleger, som betjener borgmester, direktion og Kultur- og Fritidsudvalget. Vi hjælper med at kvalificere og understøtte arbejdet på det politiske niveau og i direktionen for at sikre gode beslutningsprocesser samt udviklingen af kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet i København.
Hos os er tonen uformel, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og skaber resultater sammen.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. juni 2025 og gerne før. Der indhentes reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Assal Raun på 20 58 76 07.
Søg via linket senest søndag den 6. april 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 15 og 17.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir