1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Rebild

Rebild Kommune

Serviceminded kontorassistent til Teknik og Miljø området

Fuldtid

Permanent

Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2716550
|
Indrykket for 3 dage siden
Center Natur og Miljø søger en dygtig administrativ medarbejder som trives i en hverdag med varierende og alsidige opgaver.

Hovedopgaverne i stillingen er
  • behandling af aktindsigtssager
  • behandling af anmeldelser af olietanke
  • upload til diverse registre
  • udtrækslister
  • ajourføring af hjemmeside og Facebook
  • økonomiopgaver
  • ad hoc-opgaver for centeret og centerchefen
Afhængig af dine kompetencer og interesseområder, vil der også være mulighed for at blive tilknyttet andre opgaver.

Stillingen er forankret i et teknisk sekretariat som bistår både Center Natur og Miljø samt Center Plan, Byg og Vej. Det forventes derfor, at du vil kunne trives i en stilling, hvor man har stor berøringsflade til mange kolleger med forskelligartede opgaver. I sekretariatet er vi 5 medarbejdere og 1 kontorelev.

Vi sidder fysisk i Administrationsbygningen i Nørager.

Hvem er du
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som kontorassistent og tager både initiativ og ansvar. Du har gåpåmod, er motiveret for at lære og har nemt ved at sætte din ind i nye opgaver. Du trives i et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø men forstår, at kommunen er til for vores borgere og samarbejdspartnere, hvorfor du vægter gode relationer og samarbejde højt. Du er velformuleret i både skrift og tale.

Du følger altid dine opgaver til dørs, og undervejs tænker du i både proces og resultat, hvorfor du heller ikke er bange for at udfordre eksisterende arbejdsgange. Vi ser gerne, at du er vant til at arbejde i digitale systemer som f.eks. Byg & Miljø, SBSYS og OPUS.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi har fleksibel arbejdstid og frihed under ansvar. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvem er vi
Rebild Kommune er en attraktiv kommune med en unik beliggenhed, i et område med landets smukkeste natur. Her kan man bo bynært tæt på natur og i nærhed til motorvej og jernbane.

Center Natur og Miljø holder til i administrationsbygningen i Nørager, en halv times kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers.

I Center Natur og Miljø er der højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på høj faglighed, og på mulighederne for, at den enkelte kan udvikle sig fagligt og personligt i jobbet. Vi er gode kollegaer og har fokus på, at alle trives, og at der er balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jan Boll Jespersen på telefon 99 88 82 38 eller mail: [email protected].

www.rebild.dk kan du læse mere om kommunen.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 01. oktober 2024, og ansøgning skal ske via vores rekrutteringssystem på www.rebild.dk > ledige stillinger.

Vi forventer at afholde samtaler den 08. oktober 2024

Tiltrædelse: 1. november eller efter aftale.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorassistent
Rebild
Kontorassistent
Nordjylland
Administrativ medarbejder
Rebild
Administrativ medarbejder
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Rebild Kommune

    Er du vores nye administrative sagsbehandler?

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Østre Alle 6, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job