1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
Udløber snart

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Serviceminded ledelsesstøtte med blik for detaljen

Fuldtid

Permanent

Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2755170
|
Indrykket for 14 dage siden
Har du mod på en alsidig hverdag med både praktiske og koordinerende opgaver? Går du løsningsorienteret til værks, og vil du være med til at give Toldstyrelsens direktion de bedste forudsætninger for at løse ledelsesopgaven? Så er du måske den ledelsesstøtte, vi søger.

Bidrag til professionel direktionsbetjening og smidige processer
I Toldstyrelsens kontrolsekretariat er vi 32 medarbejdere fordelt på to lokationer i hhv. Køge og Aarhus. Vi arbejder hver dag ambitiøst på at understøtte Toldstyrelsens kerneopgaver, og det gør vi blandt andet ved at understøtte vores direktør og underdirektører på det kontrolfaglige område. Derudover løser vi opgaver inden for ministerbetjening, indsigelsessager og pressehenvendelser.

Vi søger en ny kollega, som kan lide at arbejde i et miljø, hvor tingene går stærkt, hvor der ofte er korte deadlines, og hvor vi har fokus på at løse opgaverne i fællesskab. Du vil fungere som ledelsesstøtte for to af Toldstyrelsens underdirektører, og dine arbejdsopgaver vil være af både praktisk, koordinerende og mere faglig karakter.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • kalenderstyring, herunder at booke møder og koordinere direktionens fælles mødeportefølje i samarbejde med direktionssekretærerne
  • mailhåndtering, herunder at svare på mails for direktionen og sikre proaktiv opgaveløsning
  • tværgående koordinering af interne og eksterne møder, herunder at udarbejde dagsordener og referater
  • mødeforberedelse, fx at udarbejde materiale og håndpapirer til møder og konferencer
  • logistisk og praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer (møder, seminarer, receptioner, personalearrangementer, konferencer mv.)
  • rejsebooking og rejseafregning.
Løsningsorienteret og struktureret med stort overblik
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx en kontoruddannelse, en bacheloruddannelse i offentlig administration eller lignende. Du er velbevandret i Office-pakken og har flair for it-systemer.

Desuden er det afgørende, at du:

  • har en proaktiv tilgang til opgaverne og går løsningsorienteret til værks
  • er god til at kommunikere, så budskaberne går klart igennem
  • formår at sikre, at komplekse processer med mange aktører følges
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket, også i travle perioder
  • er grundig og har blik for detaljen
  • trives i en til tider uforudsigelig hverdag og kan prioritere dine opgaver
  • er imødekommende og god til at opbygge relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og intern undervisning.

Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Kontrolsekretariatet bliver du en del af et effektivt team med mange varierende opgaver, hvor kvalitet er i højsædet. Vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø og værdsætter både faglig sparring og et godt grin. Samtidig er vi hele tiden opmærksomme på at styrke vores interne, tværgående samarbejde og vores faglighed gennem sparring og videndeling.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ’Søg stillingen’ senest torsdag den 21. november 2024.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jeanettha Palmann Jensen på telefon 72 37 46 81.

Vi forventer at holde første samtalerunde tirsdag den 26. november 2024. Der kan indgå en person- og logikanalyse samt en anden samtalerunde i rekrutteringsprocessen.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Aarhus
Sekretær
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Friplejehjem Slet

    Sekretær

    Deltid

    Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vi søger en sundhedsadministrativ leder til sekretærgruppen pr. 1. februar 2025 eller efter aftale, der vil være med til at bidrage til det gode eksisterende mono-, og tværfaglige arbejdsfællesskab i ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Grib chancen og bliv vores nye sekretærkollega i et mindre, yderst velfungerende sekretærteam. Vi søger en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator eller person med anden relevant sundh... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vi har et rigtig godt tilbud: Vi søger en ny kollega til Team 2, Afsnit 7, og vi vil meget gerne have uddannede lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer (SAK). I Afsnit 7 er der 5 sek... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kunne du tænke dig at være en del af en organisation, som hver dag gør en forskel for akut syge og tilskadekomne borgere? Så har du chancen nu, da en af vores kollegaer har fået nyt job. Vi søger en s... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job