1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ringsted
Nyt job

Region Sjælland

Servicemindede konsulenter med viden om Sundhedsplatformen til den Kliniske Servicedesk

Fuldtid

Permanent

4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2847245
|
Indrykket i dag

Brænder du for at yde god support, og vil du være med til at supportere de 44.000 brugere af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland? Så har vi måske en stilling til dig. Vi søger to fastansatte og én barselsvikar.

Den kliniske Servicedesk er en del af Koncern Digitaliserings Supportenhed med ca. 80 medarbejdere. Via guidende support hjælper vi vores brugere, heriblandt læger og sygeplejersker med deres udfordringer på bl.a. Sundhedsplatformen. Vores hverdag består af en kombination af telefonopkald, sagsløsning i ServiceNow og Knowledge udarbejdelse. Derudover supporterer vi også andre kliniske systemer på tværs af Region Sjælland.

Din daglige opgave består af at yde god service over telefonen i vores Servicedesk og lave sagsløsningen for brugerne. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7:30 – 15:30.

Dine opgaver vil være:

  • Daglig 1. level telefonsupport på Sundhedsplatformen og andre kliniske systemer
  • Sagsløsning omhandlende Sundhedsplatformen og andre kliniske systemer
  • Sagsregistrering og sagshåndtering i ServiceNow
  • Udfærdigelse af Knowledge artikler rettet mod både kollegaer og brugere.

Derudover forventes du at bidrage til udviklingen af Klinisk Servicedesk og opgaveløsningen med input, sparring og fagligt engagement i hverdagen.

Bliv en del af vores team
Vi er et professionelt team bestående af 20 dedikerede kolleger, der motiveres af at yde en ekstraordinær service for vores sundhedsvæsen.

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og et ønske om at spille hinanden gode. Vi arbejder i selvledende teams, der blandt andet laver deres egen vagtplan, som giver en god balance mellem arbejdsliv, privatliv og bidrager positivt til begge dele.

”Medbestemmelse, trivsel og work-life balance er kerneord i Klinisk Servicedesk. Vi har forståelse for hinanden, både fagligt og privat og giver plads til udvikling. Vidensdeling og sparring er en afgørende faktor for at kunne yde brugerne den bedste service. Ingen kender Sundhedsplatformen til bunds, men som team ved vi alt og løser alt efter bedste evne” – Kommende kollega Maj-Britt.

Trives du med at yde servicerende support?
Vi forventer, at du har en klinisk baggrund eller på anden vis har erfaring med Sundhedsplatformen. Derudover skal du kunne trives i en hverdag, hvor det går stærkt og ingen dage er ens. Du har et stort servicegen, er aktivt lyttende, samt en imødekommende og empatisk adfærd overfor vores brugere.

Du skal samtidig have et ønske om at være en aktiv del af udviklingen i en stor koncern, som arbejder proaktivt med digitalisering.

Vil du gøre karriere hos os?
Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så send os gerne din ansøgning senest den 28. februar 2025. Vi afholder løbende samtaler, og vi ønsker tiltrædelse den 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Du må gerne angive i din ansøgning om du ønsker fast stilling eller barselsvikariat eller har interesse i begge.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, samt mulighed for hjemmearbejdsdage.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Teamleder Camilla Jensen på mail [email protected] eller tlf. 22 54 09 02.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team.

Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er ambitiøst: Vi arbejder for at være Nordens førende inden for digitalisering, og lige nu står vi over for en spændende fremtid med en etablering af Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Du bliver en del af en organisation, der sætter borgerne i centrum – og vi arbejder målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Sjælland
Konsulent
Ringsted
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    899 - Interne stillinger

    Dedikeret og energisk konsulent søges til JKS i Holbæk og Kalundborg

    Fuldtid

    Sjælland, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Flitsgaards Bakke 1, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job