Er du klar til at blive en del af en mindre, men dynamisk virksomhed, der gør en forskel for miljøet? Hos Vinhanen Engros importerer vi økologisk vin på fustage og leverer til restauranter, vinbarer, events og festivaler.
Vi søger en servicetekniker og chauffør, som vil være med til at sikre, at vores kunder får en god oplevelse – både gennem levering og opsætning af vores tappeudstyr.
Dine opgaver vil inkludere:
Opsætning og installation af tappeudstyr i samarbejde med vores tekniske chef
Klargøring, vedligeholdelse og rensning af tappeudstyr, så det altid er klar til brug.
Levering af vin og udstyr til kunder i Storkøbenhavn
Løsning af praktiske opgaver, der kan variere og kræve din opfindsomhed og fleksibilitet.
Vi tilbyder:
En stilling på ca. 25 timer om ugen med mulighed for flere timer på sigt.
En arbejdsplads med mulighed for at præge din egen hverdag
Opgaver nok at tage fat i, som kan tilrettelægges i samarbejde med dig for at matche dine kompetencer.
En rummelig og uformel arbejdsplads med frihed under ansvar.
Vi søger dig, der:
Har en håndværksmæssig baggrund eller i hvert fald hænderne skruet godt på
Er klar på fysisk arbejde og kan håndtere variationen i arbejdsbyrden, der følger med sæsonudsving.
Er serviceminded, løsningsorienteret, kan holde flere bolde i luften
Har kørekort B og er vant til at køre i byens gader.
Arbejdssted: Når ikke du er ude hos kunder, er vores kontor beliggende på Slagtehusgade 9 i Kødbyen.
Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Send din ansøgning og CV til Julia Kaminska, Head of Operations på [email protected] med emnefeltet “Servicetekniker”.
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir