Vil du arbejde med medicinsk udstyr i sygehussektoren i tæt samarbejde med det kliniske personale og dygtige kolleger? Er du vild med elektronik, og vil du gøre en forskel for læger, sygeplejersker og patienter i Region Midtjylland? Så har du nu mulighed for at få et job med mening, spændende opgaver og rig mulighed for faglig udvikling.
Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland søger en tekniker til en ledig fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt eller senest pr. 1. maj 2025. Du vil blive en del af teknikergruppen og få det medicotekniske værksted på Regionshospitalet Viborg som primære arbejdssted. Der vil forekomme opgaver på andre hospitaler i Region Midtjylland. Det er derfor en forudsætning, at du har kørekort (B).
Du vil indgå i et lokalt team på det medicotekniske værksted, som består af 5 teknikere (inkl. dig), 2 lærlinge, en koordinator samt en områdeleder.
Indkøb & Medicoteknik beskæftiger i dag ca. 200 ansatte, hvoraf de 50 er fordelt på regionens hospitaler. Du vil derfor få mange gode og professionelle kolleger at sparre med samt en grundig oplæring gennem diverse leverandørkurser.
Til daglig refererer du til den lokale områdeleder men vil også komme til at arbejde tæt sammen med vores rådgivere og de forskellige medicotekniske værksteder i regionen.
Arbejdsopgaver
IT-opgaver er en naturlig del af hverdagen, da det meste apparatur er på netværk og afleverer data til forskellige IT-systemer. Arbejdsdagen bliver derfor også præget af forskelligartede IT-opgaver, sikkerhedsopdateringer og håndtering af integrationer mellem apparaturet og IT-systemerne.
Teknikerne i teamet har hver især et meget bredt kendskab til de kliniske opgaver og det understøttende apparatur. Det hele foregår i en tæt dialog og ved sparring med det kliniske personale.
Din profil
Vi tilbyder
Derudover er der gode muligheder for interne og eksterne kurser/uddannelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicotekniks værksted på Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 5A, 8800 Viborg.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt (mandag – fredag) med flekstidsordning.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.
Er du interesseret?
Send os din ansøgning via det anførte link senest søndag d. 16. marts 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 21. marts 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Flemming Kristensen på telefon 2926 4614.
Bliv en del af en spændende afdeling
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 200 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:
Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.
Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir