Har du lyst til et alsidigt og selvstændigt job som servicetekniker i en af landets førende entreprenørvirksomheder med en omfattende og velholdt maskinpark?
Har du praktisk erfaring inden for vedligeholdelse og reparation af entreprenørmaskiner, og værdsætter du betydningen af at holde maskinparken i topform? Er du fleksibel og selvdrevet i din tilgang til arbejdsopgaverne?
Fyn og trekantområdet
Din arbejdsplads vil være både på værkstedet i Odense og som udekørende, primært på Fyn. Som servicetekniker vil du have ansvar for servicering og reparation af vores maskiner. Hverdagen veksler mellem planlagte servicebesøg og mere akutte reparationer, hvor det kan blive nødvendigt at prioritere opgaverne efter behov. Der stilles servicebil til rådighed.
Dine primære opgaver omfatter service og reparation af både større og mindre entreprenørmaskiner af mærkerne Caterpillar og Volvo, men andre typer maskiner og fabrikater forekommer også.
Din arbejdsdag vil blive tilrettelagt i samarbejde med den assisterende værkfører på vores værksted i Odense, og der vil altid være mulighed for at trække på ekspertise fra kolleger og vores eget værksted i Hasselager ved Aarhus.
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du er uddannet entreprenørmaskinmekaniker, lastbilmekaniker eller landbrugsmaskinmekaniker og har bopæl centralt i forhold til opgaverne.
Vi lægger stor vægt på din evne til at levere god service, og at du kan begå dig blandt kolleger på forskellige byggepladser.
Fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og steder er afgørende for denne rolle.
Aarsleff har stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området. Derfor er det også vigtigt, at du ønsker at bidrage til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Mechanical Supervisor Torben Christensen på tlf.nr. 4033 8188 for yderligere oplysninger.
Vi skal have din ansøgning senest 31. december 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir