Motiveres du af et job, hvor du gør en forskel for samfundet?
Er du en leder, der tør tænke nyt, skaber resultater gennem samarbejde og bidrager til en arbejdsplads præget af engagement og glæde? Motiveres du af at lede dygtige medarbejdere på tværs af fagligheder? Har du mod på at være leder for medarbejdere, der arbejder i hele landet? Kunne du tænke dig at være leder for et team af dygtige medarbejdere på sundhedsområdet?
Hos Sikkerhedsstyrelsen søger vi en teamleder til Tilsyn og Planlægning, som kan kombinere stærk faglighed med motiverende ledelse. Sammen med dit team vil du bidrage til en vigtig mission: at sikre tryghed og sundhed i hverdagen for borgere i hele Danmark.
Om jobbet – Skab resultater, der gør en forskel
Regeringen har sammen med en række af Folketingets øvrige partier indgået en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, tobak og nikotin.
En del af aftalen indebærer at føre flere kræfter til Sikkerhedsstyrelsens kontrol på området. Det er flere kræfter både i form af hænder og værktøjer, der skal bruges til at udføre en effektiv kontrol.
Teamets arbejde er en vigtig del af regeringens forebyggelsesplan, og dine hovedopgaver bliver at:
I rollen vil du blive en central del af vores sundhedsafdeling, der består af 41 medarbejdere og forventes at vokse i de kommende år.
Du bliver en del af ledergruppen i Sundhed, der består af 3 teamledere og 1 kontorchef.
Afdelingen er under opbygning, så du får mulighed for at være med til selv at præge området. Derfor lægger vi vægt på, at du trives med at være lidt i det uafklarede, at du er initiativrig og har vilje og mod til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af fagligheder.
Vores fagområder dækker bl.a.:
Tilsyns- og planlægningsteamets kerneopgaver er at planlægge og gennemføre tilsyn på alle vores områder, i hele Danmark. Derfor arbejder en del af de tilsynsførende med udgangspunkt fra deres bopæl, så det vigtigt, at du har mod på at være leder på distancen.
En af de opgaver, der kommer med Forebyggelsesplanen er, at foretage tilsyn med at aldersgrænserne for salg af alkohol, nikotin og tobak overholdes. Det kræver at der også gennemføres tilsyn om aftenen, i weekender og i få tilfælde om natten. Det er også en del af planen at vores tilsynsførende kan beslaglægge ulovlige produkter.
Hvorfor vælge os? -En arbejdsplads med fællesskab og mod
Når du bliver en del af vores ledergruppe, bliver du samtidig en del af en organisation, der:
Som teamleder hos os får du også:
Hvem er du? – En leder med mod, ansvar og nysgerrighed
Vi søger en leder, der både kan inspirere og strukturere. Du ser muligheder i stedet for begrænsninger og trives med at skabe løsninger gennem samarbejde. Derudover forestiller vi os, at du:
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig, men erfaring med ledelse og tilsynsopgaver vil være en fordel.
Det er også et plus, hvis du har kendskab til at arbejde i en offentlig og politisk styret organisation.
Vi vil gerne have dig som ny kollega fra d. 1. marts 2025.
Ansøgning og proces
Er du klar til at gøre en forskel som teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen? Så send os din ansøgning senest den 2. januar 2025.
Kontakt kontorchef Stine Pedersen på tlf. 25 10 39 66 eller teamleder Lene Nørskov Svensson på tlf. 25 43 16 11, hvis du vil vide mere om stillingen.
Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår kan du kontakte rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen på tlf. 91 33 70 45.
Søg via knappen ”søg stilling” til højre i opslaget eller via vores hjemmeside www.sik.dk. Din ansøgning med CV og relevante dokumenter skal være modtaget senest den 2. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 3 og 4. Du vil skulle gennemføre en personlighedsanalyse og en logisk test.Du vil få en tilbagemelding på disse på 2. samtale.
Vi ser frem til at byde dig velkommen som en del af vores team!
”I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.”
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir