1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Esbjerg
Nyt job

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen søger teamleder til Sundheds team ”Planlægning og Tilsyn”- Vil du lede med nysgerrighed, samarbejde og arbejdsglæde?

Fuldtid

Permanent

Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2774198
|
Indrykket for 1 dage siden
Motiveres du af et job, hvor du gør en forskel for samfundet?

Er du en leder, der tør tænke nyt, skaber resultater gennem samarbejde og bidrager til en arbejdsplads præget af engagement og glæde? Motiveres du af at lede dygtige medarbejdere på tværs af fagligheder? Har du mod på at være leder for medarbejdere, der arbejder i hele landet? Kunne du tænke dig at være leder for et team af dygtige medarbejdere på sundhedsområdet?

Hos Sikkerhedsstyrelsen søger vi en teamleder til Tilsyn og Planlægning, som kan kombinere stærk faglighed med motiverende ledelse. Sammen med dit team vil du bidrage til en vigtig mission: at sikre tryghed og sundhed i hverdagen for borgere i hele Danmark.

Om jobbet – Skab resultater, der gør en forskel

Regeringen har sammen med en række af Folketingets øvrige partier indgået en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, tobak og nikotin.

En del af aftalen indebærer at føre flere kræfter til Sikkerhedsstyrelsens kontrol på området. Det er flere kræfter både i form af hænder og værktøjer, der skal bruges til at udføre en effektiv kontrol.

Teamets arbejde er en vigtig del af regeringens forebyggelsesplan, og dine hovedopgaver bliver at:

  • Lede og motivere dit team til at levere resultater, der gør en forskel for folkesundheden.
  • Planlægge og gennemføre effektive og målrettede kontrolbesøg i hele landet.
  • Sikre en nysgerrig tilgang til nye trends og tendenser på området for at udvikle og forbedre vores metoder.
  • Samarbejde tæt med interne og eksterne partnere for at skabe den bedst mulige effekt af vores tilsynsarbejde.
  • Bygge en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd.
I rollen vil du blive en central del af vores sundhedsafdeling, der består af 41 medarbejdere og forventes at vokse i de kommende år.

Du bliver en del af ledergruppen i Sundhed, der består af 3 teamledere og 1 kontorchef.

Afdelingen er under opbygning, så du får mulighed for at være med til selv at præge området. Derfor lægger vi vægt på, at du trives med at være lidt i det uafklarede, at du er initiativrig og har vilje og mod til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af fagligheder.

Vores fagområder dækker bl.a.:

  • Tilsyn og markedsovervågning af salg af nikotinprodukter, alkohol, tobak, lattergas og håndkøbsmedicin
  • Tilsyn med tatovører
  • Tilsyn med solarier
  • Alderskontrol
  • Herudover kommer der løbende nye opgaver til Sikkerhedsstyrelsen, hvor en del vil skulle implementeres i Sundhed
Tilsyns- og planlægningsteamets kerneopgaver er at planlægge og gennemføre tilsyn på alle vores områder, i hele Danmark. Derfor arbejder en del af de tilsynsførende med udgangspunkt fra deres bopæl, så det vigtigt, at du har mod på at være leder på distancen.

En af de opgaver, der kommer med Forebyggelsesplanen er, at foretage tilsyn med at aldersgrænserne for salg af alkohol, nikotin og tobak overholdes. Det kræver at der også gennemføres tilsyn om aftenen, i weekender og i få tilfælde om natten. Det er også en del af planen at vores tilsynsførende kan beslaglægge ulovlige produkter.

Hvorfor vælge os? -En arbejdsplads med fællesskab og mod

Når du bliver en del af vores ledergruppe, bliver du samtidig en del af en organisation, der:

  • Løfter blikket og søger nye muligheder: Vi tror på at udfordre det vante og udvikle vores praksis for at skabe størst mulig effekt.
  • Samarbejder på tværs: Vi værdsætter dialog, inddragelse og fælles ansvar for at nå vores mål.
  • Skaber engagement gennem handling: Hos os er kvalitet, ansvar og faglig sparring i fokus, når vi løser opgaver.
  • Bygger en kultur af arbejdsglæde: Vi tror på positivt samarbejde, humor og stærke relationer, der styrker både trivsel og resultater.
Som teamleder hos os får du også:

  • Fleksibilitet i arbejdet, med mulighed for distanceledelse af medarbejdere, der er fordelt på forskellige lokationer.
  • Mulighed for at sætte dit præg på en afdeling i udvikling og være med til at skabe fremtidens løsninger.
  • Et stærkt lederfællesskab, hvor du får sparring og udviklingsmuligheder gennem tæt samarbejde.
Hvem er du? – En leder med mod, ansvar og nysgerrighed

Vi søger en leder, der både kan inspirere og strukturere. Du ser muligheder i stedet for begrænsninger og trives med at skabe løsninger gennem samarbejde. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en anerkendende og tydelig ledelsesstil, som både skaber tryghed og retning.
  • Kan motivere dit team og skabe en kultur af arbejdsglæde, hvor forskellighed og fælles mål går hånd i hånd.
  • Har mod på at udfordre det vante og inddrage nye perspektiver i din opgaveløsning.
  • Er struktureret og ansvarlig, så du sikrer, at komplekse opgaver løses effektivt og i høj kvalitet.
  • Har erfaring med distanceledelse, da dit team er spredt over forskellige geografiske lokationer.
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig, men erfaring med ledelse og tilsynsopgaver vil være en fordel.

Det er også et plus, hvis du har kendskab til at arbejde i en offentlig og politisk styret organisation.

Vi vil gerne have dig som ny kollega fra d. 1. marts 2025.

Ansøgning og proces

Er du klar til at gøre en forskel som teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen? Så send os din ansøgning senest den 2. januar 2025.

Kontakt kontorchef Stine Pedersen på tlf. 25 10 39 66 eller teamleder Lene Nørskov Svensson på tlf. 25 43 16 11, hvis du vil vide mere om stillingen.

Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår kan du kontakte rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen på tlf. 91 33 70 45.

Søg via knappen ”søg stilling” til højre i opslaget eller via vores hjemmeside www.sik.dk. Din ansøgning med CV og relevante dokumenter skal være modtaget senest den 2. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 3 og 4. Du vil skulle gennemføre en personlighedsanalyse og en logisk test.Du vil få en tilbagemelding på disse på 2. samtale.

Vi ser frem til at byde dig velkommen som en del af vores team!

”I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.”




Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Esbjerg
Teamleder
Syddanmark
Ledelse
Esbjerg
Ledelse
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    JobTeam Esbjerg A/S

    Lager- og Logistikchef søges til virksomhed i fødevareindustrien

    Fuldtid

    Kongensgade 104, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gjesing Ringvej 243, 6715 Esbjerg N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job