Med vores sikringschefs forfremmelse i organisationen, er vi på udkig efter en ny leder til at understøtte væksten og udviklingen i brand- og sikringsafdelingen på Sjælland. Er du strategisk orienteret, har en moderne ledelsesstil og erfaring med at optimere resultater? Så er denne stilling noget for dig.
Om stillingen
Som sikringschef får du det overordnede ansvar for vores brand- og sikringsafdeling på Sjælland. Din rolle bliver at sikre vækst, kvalitet og effektiv drift, samtidig med at du udvikler strategier, der cementerer vores position på markedet. Grundlaget er lagt, men du vil være den, der bygger videre, fremmer udviklingen og sætter handlingsplaner i værk, i overensstemmelse med vores mål for 2030.
Du får det daglige budgetansvar med økonomisk styring samt optimering af afdelingens ressourcer.
Som sikringschef bliver du afdelingens ansigt udadtil, hvor du samarbejder med kunder, leverandører og interne på tværs af organisationen. Du står desuden på mål for overholdelse af gældende lovgivning, standarder og certificeringer.
Vi søger en lederprofil der kan understøtte og sikre et sundt og motiverende arbejdsmiljø og en der kan bevæge sig på alle lag i afdelingen. Nærværende, i øjenhøjde og i høj grad åben for dialog. En leder der kan agere sparringspartner, og som gerne uddelegerer ansvar for at udvikle medarbejderne – både på det faglige, men også på det personlige plan. En synlig leder der interesserer sig for alle hjørner af forretningen, og som finder det vigtigt at bevæge sig væk fra skrivebordet, og ud på gulvet hos medarbejderne.
Afdelingen består af 45 engagerede medarbejdere, hvoraf 8 vil være i direkte reference til dig.
Hvem er du?
Du kommer med erfaring fra en lignende stilling, gerne indenfor brand og sikring. Du arbejder måske som serviceleder i dag, og er klar til at tage næste trin i karrieren.
Vi har formuleret tydelige mål i vores strategi for 2030. Det betyder, at for at lykkedes i stillingen, har du en strategisk og resultatorienteret tilgang til at forretningsudvikle og vækste.
Din moderne ledelsesstil motiverer og engagerer dit team, og du besidder gode kommunikationsevner, der gør dig i stand til at opbygge gode relationer, både internt og eksternt. Vi er en organisation præget af fleksibilitet med tillid, hvor vi giver plads til forskelligheder. Du er ledertypen der støtter dine medarbejdere i det daglige, hvor åbenhed skaber fundamentet for en velfungerende organisation.
Vi tilbyder
• En nøglestilling i en vækstorienteret virksomhed med stor handlefrihed. En handlefrihed der giver dig, som leder, mulighed for at præge udviklingen af brand- og sikringsområdet.
• Ledelsen af et fagligt dygtigt team, der har engagement i det de arbejder med, men hvor der også er et godt socialt samspil på tværs. Du bliver en del af en virksomhed der har fokus på arbejdsmiljø og trivsel, og det udmønter sig i en høj medarbejdertilfredshed.
• Attraktiv lønpakke inkl. Pension og firmabil
Interesseret?
Kontakt landsdækkende sikringschef Michael Jensen på telefon 41 22 24 42 for en uformel snak om stillingen.
Ansøg hurtigst muligt via linket – vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi finder det rette match.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir