Vil du være med til at sikre kritisk dansk infrastruktur? Så er det måske dig, vi søger!
Du kan se frem til et ansvarsfuldt job med fokus på den nationale el- og gasforsynings-
sikkerhed. Jobbet kræver, at du trives med en omskiftelig hverdag, som kan byde på alt fra håndtering af alarmer og beredskabssituationer til kontakt til teknikere og entreprenører.
Velkommen til kontrolcenteret og en ny vagtfunktion
På kontoret i Fredericia bliver du en del af Energinets kontrolcenter, som består af tre afdelinger med i alt ca. 50 driftsvagter, der har det udførende ansvar for at styre det overordnede el- og gassystem i hele landet.
Vi er ved at opbygge en ny vagtfunktion, som skal håndtere elektronisk sikring og overvågning (ESO) af vores bygninger og stationsanlæg. ESO-vagten bliver en selvstændig vagtfunktion med døgnbemandet skifteholdsarbejde.
Helt konkret omfatter dine opgaver:
Opgaven løses i løbende og tæt koordinering med netvagten for el- og gasområdet samt i tæt samarbejde med Energinets beredskabstab.
Teknisk baggrund og erfaring fra overvågningsfunktion
Du har sandsynligvis en teknisk baggrund i form af en erhvervsfaglig uddannelse som fx elektriker, sikringstekniker, procestekniker eller lignende. Samtidig har du ideelt erfaring fra et tilsvarende job med fokus på overvågning af tekniske anlæg. Vi vægter også, at du er god til at kommunikere og sætter en ære i at dokumentere din opgaveløsning.
Som person er du kendetegnet ved et stort overblik, ligesom du kan holde hovedet koldt og træffe de rigtige beslutninger i den daglige drift. Du har et team-orienteret mindset, men er samtidig selvkørende og selvmotiverende, hvis der er en stille dag på vagten.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 18. november. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 27. november, hvor vi holder samtaler i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet?
Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder for Gassystem Overvågning, Torben Skødt, på tlf. 2333 8881.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir