1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Halsnæs

BPA Support ApS

Simone søger en ny kvindelig fuldtidshjælper til sit fantastiske team

Fuldtid

Permanent

3370 Melby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2788708
|
Indrykket for 8 dage siden

Hej jeg hedder Simone, jeg er 34 år, jeg bor i Halsnæs Kommune sammen med min dejlige servicehund, som jeg selv passer.

Min hund er mit et og alt. Udover min dejlige servicehund der betyder rigtig meget for mig, kan jeg også godt lide at træne med mine fysioterapeuter 3 gange om ugen. Den ene gang er i svømmehallen og det er vigtigt at du kan komme med mig i vandet.

Jeg kan også godt lide at gå til arrangementer i Elsass Fonden bl.a. kor m.m.

Jeg har CP og derfor sidder jeg i kørestol. På grund af min CP kan min stemme godt være lidt svær at forstå, men når man lærer mig at kende er det ikke noget problem.

Jeg kan også blive hurtigt udtrættet, derfor er det vigtigt at du er rolig og at du har tålmodighed og er afventende og lyttende og at du kan underholde dig selv. Da der vil være dage hvor der sker meget og dage hvor der ikke sker så meget.

Jeg kan godt lide at hygge mig med min servicehund og være sammen med min familie og mine venner. Men jeg kan også godt lide at være hjemme og slappe af med noget fjernsyn og en god lydbog. Jeg kan også godt lide at tage i teater, koncert, zoologisk have, biografen m.m.

Jeg er en meget selvstændig kvinde. Jeg er også god til at planlægge dagen. Jeg har mine egne holdninger og meninger og selvom min krop driller mig, fejler mit hoved ikke noget.

For mig er det vigtig at finde den rigtige og derfor har jeg nogle krav til dig:

– Sød og ansvarlig kvinde + 30 år.

– Du skal hjælpe mig med personlig pleje.

– Du skal være ikke-ryger, det gælder også e-cigaretter.

– Det er meget vigtigt at du ikke er bange eller har allergi overfor hunde, da hunde er en stor del af mit liv.

– Pga. min CP skal du være rolig, have meget tålmodighed og være afventende.

– Du skal kunne arbejde alle ugens dage og helligdage og højtider.

– Du skal være stabil og fleksibel, da teamet hjælper hinanden ved sygdom og ferie.

– Du må godt have god erfaring med at køre bil.

– Du skal gå med mig i svømmehallen.

– Og sidst men ikke mindst, skal du kunne underholde dig selv og have en god situationsfornemmelse.

Jobbet:

Der er tale om 1 fuldtidsstilling med 6 vagter om måneden, fra kl. 07.00-07.00.

Vi udarbejder i fællesskab vagtplanen hver 3. måned på et personalemøde. Hos mig arbejder man hverdage, weekender, jul, nytår og alle andre helligdage. Jeg bor lidt uden for byen og det er derfor en fordel for dig at have bil.

Du skal have erfaring med og være tryg i, at køre en kassebil med manuelt gear.

Du behøver ikke at have erfaring med at være hjælper da der vil være oplæring. Men det er vigtig at du gør op med dig selv om det er noget du kan se dig selv i, da man kommer meget tæt på hinanden.

Der vil være samtaler løbende og opstart hurtigst muligt.

Hvis dette er noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning til [email protected]

LØN: 149,55 kr + tillæg og 7 rådighedstimer om natten til 107,85 kr.

Løn, pension og andet administreres af BPA Support.

DBH Simone

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på [email protected]

Om BPA support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Handicaphjælper
Halsnæs
Handicaphjælper
Hovedstaden
Hjælper
Halsnæs
Hjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    BPA Support ApS

    Handicaphjælper m/k søges til Team i Hundested

    Fuldtid

    3390 Hundested, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    3790 Hasle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job