Vil du stå i spidsen for driften af Rema 1000’s fuldautomatiske logistikanlæg? Har du drivet til at styre et nyt og moderne site, hvor du bliver ansvarlig for at udvikle og skabe succes? Har du samtidig en faglig ballast inden for krisehåndtering, teknisk problemløsning og ledelse af et team inden for drift og vedligehold?
Lageret, som blev indkørt i foråret 2023, består af et automatisk højlager for paller, et fuldautomatisk kolli lager, semiautomatiske og fuldautomatiske palleteringsstationer, samt et automatiseret plukkesystem for 1/4-paller. Alt dette vil være del af deres omfattende multi-site warehouse management system (WMS).
What we offer:
Som Site Manager hos Dematic bliver du en del af et innovativt og højteknologisk miljø, hvor du får mulighed for at spille en central rolle i udviklingen af et nyere logistikanlæg. Du vil blive en vigtig aktør i at skabe succes for både dine medarbejdere, Dematic og Rema 1000.
Derudover kan du forvente:
En attraktiv lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer og erfaringer Sundhedsforsikring og pensionsordning Muligheder for løbende faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse af både dig og dit team Et fleksibelt arbejdsmiljø i en global organisation, der er i rivende udvikling
Tasks and Qualifications:
Som Site Manager bliver din hovedopgave at sikre, at anlægget kører optimalt, og at alle drifts- og vedligeholdsopgaver udføres effektivt. Dette gøres i samarbejde med dit dedikerede team af 23 medarbejdere, som du skal lede og udvikle.
Du bliver primær frontperson og bindeled mellem flere organisatoriske niveauer, hvorfor du trives i at agere og navigere med en bred kontaktflade både internt i teknikerteamet samt udadtil til Rema 1000.
Håndtering af krisesituationer og sikring af, at problemer hurtigt og effektivt løses Overordnet planlægning og gennemførelse af forebyggende vedligeholdelse og reparationer Administrativt ansvar for dokumentation og vedligeholdelse af lager og reservedele Tæt dialog med Rema 1000 og koordinering af samarbejdet med alle involverede parter Eskalere og iværksætte tiltag ved mere alvorlige systemnedbrud Din ekspertise og personlighed
Vi søger en struktureret og relations-stærk person med en solid teknisk baggrund - gerne som maskinmester, ingeniør eller tekniker med merkantil overbygning eller lign. Du har erfaring fra lignede stilling, herunder erfaring med personaleledelse, og at skabe gode relationer, både internt og eksternt. Samtidig trives du i et dynamisk miljø, hvor du kan håndtere krisesituationer og finde løsninger på tekniske udfordringer.
Derudover besidder du følgende egenskaber:
Stærke ledelseskompetencer og en medmenneskelig tilgang, der inspirerer og motiverer dit team Du har erfaring med automatiserede systemer/anlæg Du har kunden i fokus, men kan samtidig jonglere de andre aktører som er i spil Du har bredt IT-kendskab samt evnen til at kommunikere på engelsk i skrift og tale Du har ikke højdeskræk og vil blive trænet i Dematic’s sikkerhedsstandarder Evnen til at arbejde struktureret og under pres, samtidig med at du bevarer fokus på kvalitet og sikkerhed