Har du erfaring med at støtte børn med autisme i deres hverdag? Kan du hjælpe med at finde motivation og skabe struktur for en 6-årig dreng, der for nyligt diagnosticeret med autisme?
Om opgaven
Vi søger en støtteperson til en 6-årig dreng fra Charlottenlund, der er ny diagnosticeret med autisme. Drengen har brug for støtte både i hjemmet og på ture, især efter skole, hvor han kan være belastet og presset. Han har en særlig interesse for biler og toge, og han nyder at lege gemmelege og spille spil, dog helst uden at tabe. Han kan lide at bruge kroppen udendørs, men foretrækker aktiviteter uden for mange andre børn, da han nemt bliver overstimuleret.
Din opgave vil være at støtte ham i at finde ro og motivation, især når han er træt og har svært ved at mærke sig selv. Det er vigtigt at skabe en tryg og forudsigelig ramme, hvor han kan trække sig tilbage, når han har brug for det. Aktiviteter som boldspil i haven eller ture ud af huset om eftermiddagen kan være med til at stimulere ham positivt.
Om dig
Vi leder efter en pædagog eller en person med erfaring i at arbejde med autisme. Uddannelseskravet kan afviges, hvis du har den rette erfaring og forståelse for at skabe tryghed og struktur for børn med autisme. Du skal kunne aflæse behov og tilpasse aktiviteterne til drengens dagsform, samt være tålmodig og god til at skabe en positiv relation.
Arbejdstid
27.5 timer pr. uge
Alle hverdage kl. 10.30-16.00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir