Har du erfaring med autisme og kendskab til nonverbal kommunikation? Og vil du være en del af en drengs hverdag fyldt med smil og kram? Så læs videre her:
Om opgaven
Vi søger en pædagog til en glad og kærlig 13-årig dreng, der har autisme. Han er nysgerrig og åben over for nye mennesker, og han viser sin glæde gennem smil, kram og et ønske om at sidde tæt. Han nyder at lytte til børnesange på telefonen og eksperimentere med lydene fra en guitar eller et klaver.
Hver torsdag eftermiddag vil du tilbringe tre timer sammen med ham, hvor I kan tage på tur i nærområdet. Måske en tur i svømmehallen, en biograftur eller en rolig gåtur. Han nyder også at gynge, male i bøger og blive kørt en tur i bil. Din opgave er at skabe trygge og hyggelige rammer, hvor han kan nyde tiden sammen med dig.
Drengen er nonverbal og kommunikerer gennem piktogrammer, skrift og kropssprog. Han har brug for støtte til at huske toiletbesøg, da han bruger ble, og det er vigtigt, at du er opmærksom på hans signaler og behov.
Om dig
Vi leder efter en pædagog, gerne med erfaring inden for nonverbal kommunikation og autisme. Du skal være tålmodig, omsorgsfuld og i stand til at skabe en tryg og stabil relation.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kørekort og bil.
Arbejdstid
Du vil arbejde 3 timer om ugen, hver torsdag fra kl. 16.00 til 19.00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir