Vores dejlige FFO ligger i selvstændige lokaler på Stavnsholtskolen i Farum. Vi bor i naturskønne omgivelser med mange gode legeområder, en kulinarisk kantine og spændende, flotte lærings- og legemiljøer. Vi er i alt ca. 600 elever og næsten 100 kolleger fordelt på skolen og FFO'en.
Hos os bliver du en del af et pædagogisk miljø, der dagligt skaber en spændende dag for børnene, hvor trivsel og livsglæde vægtes højest. Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet 7-17 med rig mulighed for fleksibilitet. I skolen arbejder du som skolepædagog i tæt samarbejde med lærerteam og pædagogkolleger, og du har en stor rolle i at skabe sammenhæng i børnenes dag. Om eftermiddagen er du en del af et team af medarbejdere, som hver eneste dag gør deres ypperste for at skabe det bedste fritidsliv for alle vores børn på FFO'en. Et fritidsliv, der tilbyder nærværende og sjove voksne og et stort udvalg af aktiviteter. Stavnsholtskolens FFO er en del af en andelsforening, hvor vi sammen med andre FFO'er har en lang række traditioner, eksempelvis: mooncar-race, daglejr og fodboldturneringer - så du kommer aldrig til at kede dig sammen med os.
Vi har et godt arbejdsmiljø, og vi arbejder tæt sammen med skolen, både i dagligdagen, når vi udvikler vores fælles skoleplan og værdigrundlag, når vi afholder fælles arrangementer på skolen - f.eks. vores Stavnsholtuge - og ikke mindst, når der skal planlægges og afholdes quizaften, sommerfest, julefrokost og andre sociale arrangementer.
Som pædagog hos os vil du få:
Vi leder efter dig, der kan sætte kryds ved følgende:
Stillingen kan være på 34-37 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt, senest pr. 1/1 2025. Ansøgningsfrist: 25/11 2024. OBS! Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vil du høre mere om denne spændende stilling hos os, så ring og spørg efter afdelingsleder Marianne Prasz på 72165197, pædagog og TR Sanne Malling Beck eller pædagog og AMR Marie Bogø på 72165044 - vi vil glæde os til at høre fra dig 😊.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir