Er du uddannet pædagog, eller har du erfaring med autisme og kognitive udfordringer? Kan du skabe forudsigelighed og nogle hyggelig timer for en pige, der har brug for støtte? Så læs videre.
Om opgaven
Vi søger dig, der kan være med til at skabe stabilitet og tryghed for en ung pige. Pigen har autisme og mental retardering, hvilket for hende betyder, at hun ikke er alderssvarende kognitivt og følelsesmæssigt. Pigen kommunikerer verbalt og klarer selv personlig hygiejne og måltider.
Pigen har brug for dig, der kan skabe struktur og en tryg og forudsigelig ramme, hvor hun kan føle sig tilpas og undgå overstimulering. Hun holder meget af dyr – særligt hunde, heste og katte – og nyder at være sammen med dem. Hun kan også lide at gå på museum og i zoo, tegne dyr, gå ture, lave mad med støtte samt lave kreative ting som diamant art, tegne, male og lave perler. Hun nyder også ture på havnen og at fodre ænder ved dammen eller søen.
Om dig
Vi leder efter dig, der har erfaring med autisme og kognitive udfordringer, enten gennem uddannelse eller praksiserfaring. Du er tålmodig, struktureret og god til at skabe tryghed gennem faste rutiner.
Arbejdstid
Du vil arbejde på følgende tidspunkter:
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir