Er du dygtig til at skabe trygge og strukturerede rammer? Har du tålmodighed, energi og lyst til at støtte en dreng med autisme? Så se her!
Om opgaven
Vi søger dig, der vil støtte en sød og livlig dreng på 5 år, som bor hjemme hos sin familie. Han har autisme og er fuld af nysgerrighed. Han trives bedst med faste rammer og en forudsigelig struktur.
I hverdagene henter du drengen fra børnehaven og sørger for en rolig eftermiddag i hjemmet. Her kan I hygge jer med små aktiviteter. Han nyder for eksempel at synge og høre musik, spille på iPad eller at deltage i praktiske opgaver som borddækning eller støvsugning.
I weekenden har du mulighed for at tage ham med på lidt større ture og legeaktiviteter. I kan måske flyve med drage, spille hockey i familiens have eller besøge en legeplads, hvor han kan udfolde sig fysisk. Han er også meget glad for at besøge biblioteket, gå ture ved togbanen og se på busser og tog, som han følger med stor fascination.
Om dig
Du har erfaring med autisme og gerne kendskab til piktogrammer. Drengen har brug for dig, der kan sætte tydelige grænser og skabe forudsigelighed. Du er tålmodig og positiv, og kan engagere dig i de aktiviteter i laver sammen.
Arbejdstid
Vi søger to medarbejdere til at dele opgaven. Hver medarbejder vil have én fast hverdag (enten tirsdag eller torsdag) og én vagt hver anden weekend.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir