1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup

Topdanmark Forsikring A/S

Skadebehandler til bygningsskader

Fuldtid

Permanent

Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2713833
|
Indrykket for 7 dage siden

Vil du være kundernes bedste ven og udvikle dig til at blive ekspert i bygningsskader? 

Har du erfaring som bygningsskadebehandler indenfor landbrugs-, erhvervs- eller private skader og kunne du tænke dig et job, hvor du med sikkerhed bliver fagligt udfordret?  Vil du gerne have en meget alsidig arbejdsdag, hvor du bruger dine evner til at hjælpe andre og dermed gøre en meget konkret og positiv forskel? Kan du godt lide at have ansvaret, fordi din leder stoler på dig og dine evner? Hvis du også gerne vil have en masse supersøde og mere end almindeligt hjælpsomme kolleger, så kan du få det hele og mere til i dette job.  

Selvstændigt ansvar fra modtagelse af anmeldelser til afslutning af sagerne 

Grundlæggende handler dit job om at skabe glade og tilfredse kunder. Det gør du ved at være deres professionelle hjælper, der tager sikkert hånd om kundernes bygningsskader fra opstart til afslutning.  

Du modtager anmeldelser via systemet og/eller på telefon. Din opgave er nu at forstå skaden og så få løst kundens problem på den bedste måde inden for rammerne af deres forsikring. Du er på den vis, koordinatoren/projektlederen, der får samlet og delt de rigtige informationer og sat de rigtige mennesker på opgaven. Det kan både være kolleger og eksterne samarbejdspartnere som håndværkere. Du er også økonomisk bevidst forhandler, der sikrer Topdanmark rimelige aftaler med både kunder og underleverandører. Dine primære opgaver bliver at: 

  • Modtage anmeldelser på mail og telefon 

  • Indgå i dialog med kunden for at forstå skaden og behovet samt tale om mulige løsninger for udbedring 

  • Oprette skader i systemet 

  • Tage den videre dialog med kunden omkring bl.a. forståelse af dækninger, selvrisiko m.m. 

  • Igangsætte og koordinere tiltag – sikre rette kompetencer ift. skaden i form af fx håndværkere og/eller skadesservicefirmaer 

  • Sikre, at sagerne bliver afsluttet, så kunderne er stillet præcis, som før skaden skete  

De mest almindelige skader er vand- og rørskader samt skader efter indbrud, men det kan være alt på bygningen.  

Forsikringsbaggrund samt stor lyst til at blive dygtigere 

Skal du trives i dette job, skal du kunne lide, at der er gang i butikken. Du skal kunne håndtere, at du bliver afbrudt mange gange i løbet af en dag uden, at du mister hverken overblik eller dit gode humør af den grund. I forlængelse af det, skal du kunne og have modet til at træffe (mange) beslutninger, også dem hvor der er mange penge på spil.  

Lige så vigtigt er det, at du virkelig kan lide at hjælpe andre mennesker, kunder såvel som dine kolleger. Kan du sende et smil og et par opmuntrende ord gennem telefonrøret, er du rigtig godt på vej. Endelig skal du kunne lide at arbejde med både enkle og mere/meget komplekse sager, hvor du skal have hjælp fra fx specialistkolleger rundt omkring i huset. Derudover rummer dit CV:  

  • Forsikringsbaggrund  

  • FOAK-modul 3.36 og modul 4.51  

  • Gode IT-evner – du både kan og er motiveret for at lære nye systemer og værktøjer  

  • Gode kommunikative evner både i tale og på skrift 

  • Evne for at forhandle og begrunde dine forslag og beslutninger  

Din nye afdeling 

Din nye arbejdsplads bliver Topdanmarks afdeling for Bygningsskade på hovedkontoret i Ballerup, når du altså ikke arbejder hjemmefra, da vi selvfølgelig er fleksible. Her får du ca. 50 gode kolleger fordelt på tre teams. Sammen håndterer vi alle typer af bygningsskader via telefon og andre digitale platforme – altid med kundetilfredshed som vores vigtigste pejlemærke. Du kan glæde dig til at blive del af en virkelig god arbejdsplads, hvor du ALTID kan få hjælp. 

Kontakt og ansøgning 

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside senest den 4. oktober 2024. Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, så jo før du søger jo bedre. 

I Topdanmark går vi op i at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, baggrund, alder eller handikap til at søge stillingen. Vi opfordrer også til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.  

Bemærk, at straffeattest skal forevises, før du vil blive tilbudt ansættelse. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder i Bygningsskade Erhverv, Randi Hauder på 61 28 25 17 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gør det bedste for kunden og dig selv
Hos Topdanmark bliver du en del af et stærkt fællesskab med større muligheder for udvikling, humor, ansvar og glade kunder. Vi vægter sammenhold og teamwork, fordi vi ved, at summen af vores forskelligheder er vores styrke. Sammen med dine kolleger sikrer du mennesker, deres liv og helbred, deres hjem, virksomheder og ejendele, og er klar med hjælp, når der skal bygges op igen.  Vi er med helt fremme, når vi udvikler morgendagens kundeservices, og når det gælder vores fokus på personlig kontakt.

Læs mere her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skadebehandler
Ballerup
Skadebehandler
Hovedstaden
Salg
Ballerup
Salg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Topdanmark Forsikring A/S

    Skadebehandler til Danmarks stærkeste Autoskadeteam

    Fuldtid

    Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Borupvang 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket i dag

    GENOPSLAG Rutineret og erfaren medarbejder søges til Ballerup Kommune Brænder du for god Borgerservice og trives i en omskiftelig hverdag? Vil du være med til at give vores borgere og virksomheder en ... Læs mere
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job