Vi mangler dig, der brænder for hverdagen ved vandet. Dig, der trives med, at to dage ikke er ens og som kan lide at tale med mennesker og i fællesskaber udvikle og nå mål.
Du skal, udover at servicere vores mange faste brugere, turister, foreninger, projektmagere, havneudvalg og frivillige, også have it-færdighederne i orden og så skal du kunne bruge det meste fra værktøjskassen, både den fysiske og den samarbejdende. For indimellem er der en bro der skal bygges, en vandhave der skal skiftes og et vindue der skal males. Men der er også events med flere aktører, foreninger som skal kunne udføre deres aktiviteter og samarbejder på kryds og tværs, med vores mange frivillige. Så alt i alt søger vi dig, der brænder for det maritime miljø, har god energi , stærke samarbejdskompetencer og hænderne rigtig skruet på. Vi samarbejder tæt og er afhængige af hinanden i vores team - derfor må du gerne være lidt af en holdspiller.
Vi kan til gengæld give dig arbejdsdage der sjældent ligner hinanden, et hold af kollegaer med høj faglighed, god energi og humor, hvor arbejdstempoet er højt og vi altid har hinandens ryg.
Om sommeren arbejder du meget, da vi har en masse turister der skal serviceres og have nogle gode oplevelser.
Dine primære opgaver vil være at:
Vi lægger vægt på, at du:
Vi kan tilbyde dig:
Om os
Havneteamet er et team i konstant udvikling, som arbejder målrettet og er i gang med implementeringen af en ny samlet strategiplan for det maritime Vordingborg. Vi drifter, servicerer og anlægger vores otte lystbådehavne og samarbejder med mange frivillige, foreninger og interessenter. Turismeopgaven vægter vi højt, da Vordingborg Kommune skal være et rart sted at besøge, men også et godt sted at bo og arbejde i, derfor har vi også et stort fokus på vores mange fastliggere. Vi styrker de tværgående samarbejder med fokus på god service til borgere og brugere. Gennem åbenhed og tillid til den enkeltes personlige og faglige kompetencer vil vi skabe et stærkt fællesskab og levere synlige resultater på en af de smukkeste arbejdspladser i det sydsjællandske kystlandskab.
Vordingborg Kommune
Med Danmarks længste kyststrækning og 60 km fra øst til vest i fugleflugt er Vordingborg Kommune en egn med plads til liv. Vi er stolte af vores fine købstæder og mange levende bysamfund. Vi nyder godt af en omfattende natur- og kulturarv, et stærkt foreningsliv, lokale nærdemokratier samt et stort borgerengagement, der bevirker et tæt samarbejde mellem borgere og kommune. Vordingborg Kommunes vision er at være storbyens sunde og smukke forhave. Det arbejder vi på at skabe.
Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, ring gerne til Betina Nymand tlf. 30 10 28 91 eller Simon Lohse tlf. 20 51 43 02, hvis du vil høre mere om stillingen.
Ansøgningsfrist 12. februar 2025. Samtaler afholdes den 18. februar 2025.
Løn
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir