Klinik for Ungdomspsykiatri søger nye kolleger med flair for patientkoordinering, til faste stillinger på 37 timer med mødetid i tidsrummet 7.30 - 15.30.
Vi ønsker os, at du kan starte den 01.02.25, men venter gerne på den rigtige kollega.
BUA er fordelt på tre matrikler; Gødstrup – Viborg – Skejby, hvor vi blandt andet beskæftiger læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, lægesekretærer, sundhedsadministrative koordinatorer, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter. Aktuelt søger vi kolleger med fremmøde i Skejby.
I Klinik for Ungdomspsykiatri vil du få ni kompetente sekretærkollegaer, hvoraf to varetager opgaverne på vores sengeafsnit, samt Klinik for Mentalobservation og vagtplanlægning for lægerne. Samlet i BUA er der ansat 60+ lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer. Vi udfører en bred vifte af opgaver, som en del af Psykiatriens kerneopgave: ”Bedre Liv For Patienten”.
Du bliver en del af en fagligt stærk administrativ gruppe, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver samt indgår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi fordeler opgaverne sammen, så vi sikrer både opgaveløsning, variation i arbejde samt det gode patientforløb.
Har du, ligesom os, en positiv indstilling til dit arbejdsliv og ønsker at gøre brug af – og fortsat udvikle - dine sundhedsadministrative kompetencer, så er en stilling hos os måske noget for dig.
Der kan indimellem forekomme journalskrivning, men det er p.t. ikke en del af de faste daglige opgaver.
Jobprofil for stillingerne:
Vi lægger vægt på følgende ved vores nye kollegaer:
Vi tilbyder:
Vi har alle fokus på at yde en høj faglig kvalitet i opgaveløsningen. Mest af alt vil du opleve, at vi møder op med det gode humør, vi drager omsorg for hinanden og vi arbejder sammen for at gøre det bedste for vores patienter. Det er vigtigt for os, at vi alle bidrager til professionelt fællesskab.
Lyder det som nogle værdier du kan genkende, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du lyst til at møde os, så byder vi på en kop kaffe og en uformel snak, samt mulighed for at se afsnittet. Du kan ringe på 23818535 og lave en aftale med Bodil, Emma, Helle, Charlotte eller Katharina.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte souschef Pernille Stranddorf Schnoor på tlf.: 20 28 25 21, mail: [email protected] eller ledende lægesekretær Christine Thorup på tlf.: 92 43 73 74, mail: [email protected]
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afsnitsledelsessekretær Tina Lykke,
mail: [email protected].
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk.
Ansøgningsfrist: den 5. december 2024.
Samtaler finder sted: den 11. december 2024.
Ansøgere uden relevant uddannelse vil ikke komme i betragtning.
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV).
De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2022 5.337 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir