Vil du være med til at sikre Europa som en attraktiv region for klinisk forskning? Har du lyst til at være drivende i at skabe fælleseuropæiske løsninger for den videnskabsetiske godkendelse og sikre smidige regulatoriske processer? Er du skrap til EU-processer og har viden om europæisk regulatorisk arbejde? Så kan det være, at du er vores nye kollega.
Bliv en del af et fagligt kompetent miljø i Enheden for Videnskab og Etik i Nationalt Center for Etik
Nationalt Center for Etik hører under Sundhedsministeriet og har i alt 50 medarbejdere fordelt på to enheder. Enheden for Samfund og Etik understøtter arbejdet i Etisk Råd og Dataetisk Råd, mens enheden for Videnskab og Etik, som du bliver tilknyttet, understøtter National Videnskabsetisk Komité (NVK) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK). NVK fungerer både som førsteinstans for behandling af visse typer komplekse forskningsprojekter og som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komitéer. VMK behandler ansøgninger om forsøg med medicinsk udstyr og lægemidler. Sagsbehandlingen foregår i tæt samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og i EU, hvor der koordineres med de andre EU medlemslande. Vi arbejder med korte frister, og det er essentielt for dansk life science, at komitésystemet leverer afgørelser til rette tid og i den rette kvalitet.
Enheden for Videnskab og Etik har 35 medarbejdere med fagligheder inden for jura, sundhedsvidenskab, humaniora og administration. Vi er opdelt i to sektioner og en enhedsfunktion med reference til enhedschefen. Du vil høre organisatorisk til i enhedsfunktionen Strategi og Policy, som arbejder med driftsudvikling, strategi og EU.
Din hverdag hos os
I enhedsfunktionen Strategi og Policy i Enhed for Videnskab og Etik er vi et team af 4 faste medarbejdere og 1 studentermedhjælper med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Gruppen varetager en lang række forskelligartede opgaver herunder policy aktiviteter, strategisk kommunikation, netværksaktiviteter, driftsudvikling samt projektledelse af udviklingsopgaver på tværs af enheden og EU.
De nationale etiske komitésystemer koordinerer og finder fælleseuropæiske løsninger i det nyetablerede videnskabsetiske EU-organ MedEthicsEU, som er forankret under EU Kommissionen. I rollen som EU-koordinator vil du fungere som dansk repræsentant i forskellige EU-arbejdsgrupper og sammenhænge, og dermed få en unik mulighed for at bidrage til at finde robuste og smidige regulatoriske løsninger, som understøtter medicinsk forskning nationalt og i EU. Du vil understøtte og koordinere enhedens EU arbejde og dermed bidrage til at sikre dansk aftryk i det europæiske myndighedsarbejde.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med den danske co-chair i MedEthicsEU samt kollegaer, som arbejder med processer og koordinerer med Lægemiddelstyrelsen.
Dine primære opgaver vil være:
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har sandsynligvis en sundhedsvidenskabelig uddannelse og gerne erfaring med klinisk forskning og det regulatoriske system.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
Vi tilbyder
Hos os vil du få et meningsfuldt arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver og selvstændigt ansvar. Du vil være med til at udgøre rygraden for det videnskabsetiske arbejde for kliniske medicinske forsøg i Danmark. Du kommer til at arbejde i en organisation, som arbejder aktivt med at skabe rammer præget af tillid og gensidig respekt. Vi er optaget af at finde de gode løsninger sammen, og derfor er feedback og nysgerrighed på hinandens perspektiver en naturlig del af vores samarbejde. Vi tror på, at oprigtighed og konstruktive drøftelser er en væsentlig del af samarbejdet for kunne indfri de ambitiøse mål, vi sætter os.
Vi har dagligt inspirerende diskussioner om vores opgaver og du vil blive en del af en afdeling med meget højt kompetenceniveau og mange forskellige fagligheder, som er præget af godt humør, udbredt teamwork-ånd og høje ambitioner.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med gode muligheder for hjemmearbejde.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Du vil blive indplaceret som specialkonsulent.
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse 1. februar.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Helle Harder på 72216674.
Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV, eksamensbevis samt evt. anden relevant dokumentation. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50 og 51. Du kan læse mere om os på www.Nationaltcenterforetik.dk og www.videnskabsetik.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir