Har du sans for at koordinere processer med et bredt samarbejde, og kan du lave skarpe beslutningsoplæg med udgangspunkt i store mængder information? Så er du måske vores nye kollega. Du arbejder selvstændigt, sikrer fremdrift og skaber overblik Du bliver en del af Økonomi og Ledelsessekretariatet for fagområdet Virksomhed, Opkrævning og Analytics i et team, som understøtter samarbejdet om it-udviklingsopgaver mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Skattestyrelsen. Teamet har et tæt samarbejde med de andre teams i kontoret, som arbejder med hhv. økonomi og ledelsesunderstøttelse af fagområdets direktørkreds.
Du får ansvar for at håndtere bestillinger om blandt andet årsplaner for it-udviklingsopgaver, som besluttes i samarbejde mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Skattestyrelsen. Du skal derfor kunne tilrettelægge og styre processer med en række milepæle og tage selvstændigt ansvar for at indhente, bearbejde og formidle bidrag fra mange dele af organisationen. Du løser dine opgaver i tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer og får en bred kontaktflade på tværs af Skatteforvaltningen.
Dine primære opgaver bliver at:
- være tovholder på bestillinger og tilrettelægge processer for indhentning af bidrag
- planlægge og facilitere formelle beslutningsmøder mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Skattestyrelsen
- skrive og følge op på sager om portefølje og planer for de kommende år
- formidle kompleks information til direktører og kontorchefer
Opgaverne stiller krav til dine skriftlige formidlingsevner, din sans for struktur og detaljer samt din evne til at samarbejde med mange interessenter.
Du følger opgaven hele vejen med skarpt blik for samarbejdsproces og slutprodukt Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.merc., cand.scient.adm., cand.polit. el.lign. Vi stræber efter at have en bred faglig profil på tværs af teamet, så vi altid har kompetencerne til at løse opgaverne. Du får oplæring i og sparring om de konkrete opgaver, og derfor er det din profil som generalist og din nysgerrighed på opgaverne, vi er på udkig efter.
Du har formentlig et par års erfaring eller mere fra en generaliststilling.
Det vigtigste er, at du:
- arbejder struktureret, målrettet og vedholdende
- kan håndtere mange og komplekse informationer
- kan kommunikere både skriftligt og mundtligt
- kan samarbejde med og håndtere mange forskellige interessenter
- er en nysgerrig, venlig og imødekommende kollega
Bliv en del af et kontor, hvor kollegial sparring er drivkraft for god ledelsesbetjening Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varetager drift og udvikling af it- og dataløsninger i tæt samarbejde med fagstyrelser og departement i Skatteministeriets koncern.
Du bliver en del af et Økonomi- og ledelsessekretariat for fagområdet, som skal sikre den samlede styring af områdets komplekse opgaveportefølje. Vi sætter kollegial sparring og trivsel højt, og vi går langt for at hjælpe hinanden. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel. Herudover tilbyder Udviklings- og Forenklingsstyrelsen også en bred vifte af kulturelle tilbud samt forskellige muligheder for idræt.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 15. september 2024.
Spørgsmål besvares gerne af teamkoordinator Anne Østergaard Roed på 7237 9955 eller kontorchef Anders Lindbo Steffen på 7237 8002.
Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på
www.ufst.dk/job-og-karriere.