1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Skarp profil til strategisk porteføljestyring og sekretariatsbetjening af topledelse

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2724431
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du sans for at koordinere processer med et bredt samarbejde, og kan du lave skarpe beslutningsoplæg med udgangspunkt i store mængder information? Så er du måske vores nye kollega.

Du arbejder selvstændigt, sikrer fremdrift og skaber overblik
Du bliver en del af Økonomi og Ledelsessekretariatet for fagområdet Moms og Selskab i et team, som understøtter samarbejdet om it-udviklingsopgaver mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen. Teamet har et tæt samarbejde med de andre teams i kontoret, som arbejder med hhv. økonomi og ledelsesunderstøttelse af fagområdets direktørkreds.

Du får ansvar for at håndtere bestillinger om blandt andet årsplaner for it-udviklingsopgaver, som besluttes i samarbejde mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen. Du skal derfor kunne tilrettelægge og styre processer med en række milepæle og tage selvstændigt ansvar for at indhente, bearbejde og formidle bidrag fra mange dele af organisationen. Du løser dine opgaver i tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer og får en bred kontaktflade på tværs af Skatteforvaltningen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • være tovholder på bestillinger og tilrettelægge processer for indhentning af bidrag
  • planlægge og facilitere formelle beslutningsmøder mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen.
  • skrive og følge op på sager om portefølje og planer for de kommende år
  • formidle kompleks information til direktører og kontorchefer
Opgaverne stiller krav til dine skriftlige formidlingsevner, din sans for struktur og detaljer samt din evne til at samarbejde med mange interessenter.

Du følger opgaven hele vejen med skarpt blik for samarbejdsproces og slutprodukt
Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.merc., cand.scient.adm., cand.polit. el.lign. Vi stræber efter at have en bred faglig profil på tværs af teamet, så vi altid har kompetencerne til at løse opgaverne. Du får oplæring i og sparring om de konkrete opgaver, og derfor er det din profil som generalist og din nysgerrighed på opgaverne, vi er på udkig efter.

Du har formentlig et par års erfaring eller mere fra en generaliststilling.

Det vigtigste er, at du:

  • arbejder struktureret, målrettet og vedholdende
  • kan håndtere mange og komplekse informationer
  • kan kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • kan samarbejde med og håndtere mange forskellige interessenter
  • er en nysgerrig, venlig og imødekommende kollega
Bliv en del af et kontor, hvor kollegial sparring er drivkraft for god ledelsesbetjening
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varetager drift og udvikling af it- og dataløsninger i tæt samarbejde med fagstyrelser og departement i Skatteministeriets koncern.

Du bliver en del af et Økonomi- og ledelsessekretariat for fagområdet, som skal sikre den samlede styring af områdets komplekse opgaveportefølje. Vi sætter kollegial sparring og trivsel højt, og vi går langt for at hjælpe hinanden. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel. Herudover tilbyder Udviklings- og Forenklingsstyrelsen også en bred vifte af kulturelle tilbud samt forskellige muligheder for idræt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 20. oktober 2024. Spørgsmål besvares gerne af souschef Anne Østergaard Roed på 7237 9955 eller kontorchef Anders Lindbo Steffen på 7237 8002.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Frederiksberg
Koordinator
Hovedstaden
Økonomi
Frederiksberg
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fugl Leonhardt ApS

    Erfaring Koordinator til Dynamisk Restaurant- og Eventmiljø

    Fuldtid

    Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job