Vil du arbejde i krydsfeltet mellem samfundsøkonomiske analyser og politikudvikling? Er du ambitiøs på egne og samfundets vegne? Så er du måske vores nye studentermedarbejder. Om jobbet Kontoret
Økonomisk Politik og Analyse søger én til to studentermedarbejdere, der vil arbejde med policy-udvikling og analyse inden for økonomisk politik, strukturpolitik og skattesystemet. Dine opgaver vil spænde over et bredt område inden for kontorets virkefelt. Arbejdsopgaverne vil variere alt efter din faglige profil og vil blandt andet kunne omfatte:
- Anvendelse og databehandling af registerdata til policy-udvikling og samfundsøkonomiske analyser.
- Skriftlige bidrag til notater, svar på spørgsmål fra Folketinget og svar på henvendelser til skatteministeren.
- Grafiske fremstillinger, herunder udarbejdelse af figurer til præsentationer, publikationer og oplæg mv.
Vi tilbyder en stilling i regeringens politiske maskinrum, en stejl læringskurve – særligt inden for anvendelse af statistik og samfundsøkonomi – samt arbejdsopgaver knyttet til betjening af skatteministeren og Folketinget.
En stor del af analysearbejdet omfatter registeranalyser og modelbaserede konsekvensberegninger – hovedsagelig ved anvendelse af Lovmodellen. Dette vil indgå i arbejde med politiske reformer, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og som led i Skatteministeriets publikationsvirksomhed, herunder den årlige analytiske publikation
Skatteøkonomisk Redegørelse.
Om kontoret Økonomisk Politik og Analyse Økonomisk Politik og Analyse har en central koordinations- og analyserolle i forhold til Skatteministeriets policy-udvikling og analyseprojekter, der foregår i tæt samarbejde med ministeriets øvrige kontorer og andre økonomiske ministerier.
Kontoret består af ca. 25 dygtige kollegaer – primært økonomer – og er præget af godt sammenhold og højt engagement. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det skal være sjovt at gå på arbejde – også på tidspunkter, hvor der skal leveres med kort aftræk.
Du vil blive en del af et team, hvor der – udover dig – er fire andre studentermedarbejdere. Teamet har tilknyttet to faste studenteransvarlige, der sikrer, at I får mere ansvar i takt med jeres faglige udvikling.
Om dig Du er stud.polit, stud.oecon, stud.scient.oecon eller lignende (minimum bestået 2. semester, men også gerne nået længere) med gode faglige resultater inden for økonomi og metode, som du evner at anvende i praksis. Vi lægger vægt på, at du er omhyggelig med talbehandling, har gode skriftlige formuleringsevner og en stærk analytisk sans. Du skal kunne samarbejde i teams og arbejde selvstændigt. Derudover er du ambitiøs, ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med programmering, fx i SAS, Python eller lignende.
Arbejd tæt på det, der tæller I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.
Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 31. januar 2025. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Mads Gybel Vej Andersen på telefonnummer 7237 9375 eller skriftligt til
[email protected].
Arbejdstiden er gennemsnitlig 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på
www.skm.dk/job.