Er du specialist i pensionsafkastbeskatning og har ambitioner om at arbejde med nogle af Danmarks største pensionskasser og samtidig udvide din faglige profil? Så har vi stillingen til dig.
Vi søger en skattespecialist til Forcas skatteafdeling. Forcas skatteafdeling varetager en bred vifte af skatteopgaver for vores kunder, som er blandt landets største pensionskasser. Vi oplever en stigende efterspørgsel på leverancer inden for pensionsafkastbeskatning, og derfor søger vi en profil med dyb viden og erfaring på dette område.
Om stillingen
Stillingen har fokus på pensionsafkastbeskatning (PAL), hvor du vil spille en central rolle i at støtte dine kollegaer, der udfører PAL-beregninger. Du vil også have ansvaret for at håndtere skattekontroller fra myndighederne, og om nødvendigt i samarbejde med kunder og eventuelle eksterne rådgivere, føre sagerne videre i klagesystemet.
Der vil også være mulighed for at udvide din profil efter eget ønske, da vi ser en stigning i opgaver inden for områder som moms, selskabsskat, transfer pricing, og generel håndtering af skattehenvendelser og skattesager.
Du bliver en del af en finansafdeling med ca. 80 personer, og vil rapportere til skattechefen, Jesper Howes.
Hvem er vi?
Forca er noget helt særligt som arbejdsplads – vi er kendetegnet ved et bredt kompetencefællesskab på tværs af brancher. Forca s services til vores kunder spænder vidt, og vi kan garantere dig en meningsfyldt hverdag. I Forca arbejder vi sammen for at levere pensionsservices godt og effektivt til vores kunder. Jo bedre vi gør det, jo mere kan vores kunder investere i deres pensionsmedlemmers alderdom.
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og attraktive medarbejdergoder. Vores kontor er beliggende i Tuborg Havn, hvor alle medarbejdere sidder samlet. Vi mødes dagligt på kontoret, deltager i sociale arrangementer i vores dejlige kantine eller på tagterrassen. Vi lægger stor vægt på trivsel, fleksibilitet og gode rammer, også når det gælder hjemmearbejde. For den rette kandidat, som måske bor langt fra Tuborg Havn, kan hybridarbejde også være en mulighed.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
Personlige egenskaber
Som person er du kendetegnet ved:
Lyder det som noget for dig?
Hvis du er interesseret i denne stilling, så send dit CV og gerne en motiveret ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Opslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Howes på mail [email protected] eller telefon 28 94 27 22.
Vi er en væsentlig spiller på pensionsmarkedet
Forca A/S er et pensionsserviceselskab ejet af de tre uafhængige arbejdsmarkedspensionskasser og -selskaber Lærernes Pension, PKA og Pædagogernes Pension (PBU). Vi har yderligere Industriens Pension og Norli Pension som kunder. Forca er bygget på fællesskab og vi sikrer at vores pensionskunder services med høj kvalitet og med som stordriftsfordele inden for områderne medlemsservice, aktuarservice, fondsservice, IT-service, compliance og økonomi-og regnskabsservice.
På vegne af vores pensionskunder servicerer Forca mere end 700.000 medlemmer, og vi er mere end 400 medarbejdere med dyb indsigt i pension, kundeservice, IT, jura, økonomi og forretningsudvikling mv.
Du kan læse mere på www.forca.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir