OLIVIA DANMARK A/S
Skønne Alfred på 5 år søger en frisk aflaster til weekendtimer, København S
Deltid
Permanent
Hørkær 2, 2730 Herlev, Danmark
ID: 2756154
|
Indrykket for 8 dage siden
Alfred bor i København S med. Alfred har infantil autisme, som blandt andet betyder, at han er nonverbal. Alfred er dog god til at kommunikere, på trods af hans manglende sprog.
Familien søger efter en, som har lyst til at bruge en masse hyggelige timer med Alfred, så han kan få lidt fred for sin lillebror. Alfred er en nysgerrig og glad dreng, som bestemt ikke er bange for noget.
Da Alfred er fuld af energi, kunne det være ideelt at tage på legepladser, eller hvis vejret er til det, til skov eller strand. Når hans batterier er ved at være brugt, kan det være nødvendigt med en middagslur, evt. i klapvognen.
Der er også plads til hjemmehygge, hvor Alfred elsker at lege med togbane, puslespil, kigge bøger mv. Der er altså masser af muligheder for nogle hyggelige timer både hjemme og ude af huset,
Vi søger dig, som er rolig, tydelig og nærværende. Desuden skal du kunne se dig selv i stillingen igennem længere tid, da relationsarbejdet vægtes højt.
Placering af vagter
Alfreds familie har en bevilling på 58 timer pr. måned, som de som udgangspunkt ønsker at placere i weekender. Der er lige nu 1 aflaster ansat, men familien mangler 1 mere til vagt hver 2. weekend. De er fleksible ift. tidspunkt, men da Alfred sover til middag, bliver dette en del af vagten. (Her må du gerne gå tur med klapvogn imens, læse eller se film). Der vil også være mulighed for lidt ekstra timer efter aftale med forældrene.
Løn og ansættelsesvilkår
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA. Du ansættes på løntrin 12, som svarer til 152,76 kr. i timen. Derudover kommer weekendtillæg på 50 % procent oveni. Olivia Danmark indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.
Skynd dig at send en ansøgning hurtigst muligt – vi ansætter så snart den rette kandidat er fundet. Du vil selvfølgelig blive inviteret ud og møde familien, for at se om der er kemi inden ansættelse.