OMRÅDE: 2650 Hvidovre
LIDT OM MIG:
Charmerende Valdemar på 4 år mangler en ny aflaster til fast hver mandag aften.
Valdemar er infantil autist og har behov for en aflaster med erfaring indenfor autismespektret og kendskab til infantil autisme
Han kommunikerer via få ord (Ja, Nej og Hov) og hans tydelige kropssprog. Han har en fin sprogforståelse og forstår det meste, du siger til ham. Det er vigtigt du er ekstra opmærksom på hans kropssprog, da han kan sige Ja, når han mener Nej.
Valdemar bor sammen med sin mor, som har en bevilling på 3 timer om ugen til aflastning/afløsning.
Han er aktiv og du skal være hurtig på fødderne, når I er sammen.
Han kan godt lide at lege med LEGO, biler, at danse og lytte til musik.
Du vil få en grundig oplæring af mor, så I lærer hinanden godt af kende.
Valdemar har behov for, at du er tydelig, nærværende og omsorgsfuld.
JOBBESKRIVELSE:
Her får du muligheden for at lære en helt igennem skøn dreng at kende. Dit arbejde vil være at hygge med Valdemar fra sidst på eftermiddagen og hjælpe med at putte ham til natten, mens mor er ude af hjemmet.
Jobbet vil tage udgangspunkt i hans dagsform, og det er vigtigt, at du møder ham på hans præmisser.
Der er tale om en stilling på 3 timer om ugen, som udgangspunkt fast hver mandag kl. 16.30-19.30.
Arbejdsopgaverne vil være hygge og samvær med Valdemar.
Det er en forventning, at du har kendskab til infantil autisme og du må gerne have arbejdet med børn og unge tidligere. Jobbet egner sig særdeles til pædagoger, pædagogstuderende eller andre med erfaring indenfor autismespektret.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Løn gives efter uddannelse, erfaring og kvalifikationer.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: [email protected] - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Therese Jensen på mail: [email protected] eller på telefon: 71 997 375 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300097
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir