- Midtjyllands kristne Friskole (MKF)
Drømmer du om at stå i spidsen for en stor, stabil og veldrevet kristen friskole i Herning med en sund økonomi, 485 elever i skolen, 39 børn i vuggestuen, 85 børn i børnehaven og 90 medarbejdere? Og er du en empatisk, dynamisk og visionær leder, der kan videreudvikle MKF? Så har vi drømmejobbet til dig med tiltrædelse pr. 1. maj 2025.
Vi er en skole, hvor den kristne tro og de kristne livsværdier sætter deres præg på livet i både hverdag og til fest. Skolens bestyrelse og de ansatte arbejder aktivt og positivt ud fra dette syn; men skolen er åben for alle, der vil være loyale overfor dens grundholdning og værdier.
Skolen ønsker at være med til at udruste og uddanne eleverne til at virke aktivt og konstruktivt i den verden, de er sat i.
På skolens hjemmeside har vi beskrevet, hvordan vi ønsker, at skolens værdigrundlag udmønter sig i livet og relationerne på skolen, f.eks. på det sociale felt, det faglige felt etc. I øvrigt henvises til www.mkf.dk for yderligere informationer om MKF.
OPGAVER
- At sætte rammerne for skolens fremtidige udvikling i samarbejde med bestyrelsen og medarbejderne
- At sikre skolens drift og udvikling, herunder ansvar for personaleledelse, økonomistyring samt pædagogisk planlægning og udvikling i samarbejde med skolens afdelingsledere
- At skabe rammerne for en tryg hverdag for eleverne med fokus på faglig udvikling, dannelse og den enkeltes trivsel
- At drive en skole, hvor det kristne budskab samt livs- og menneskesyn formidles med respekt for alle
FORVENTNINGER TIL DIG
- Visionær omkring den fremtidige udvikling af skole og daginstitution
- Garant for en ambitiøs pædagogisk retning og udvikling af skolen
- Gode administrative kompetencer
- Solid og smittende kristen med kendskab til og forståelse for et bredt kirkeligt landskab
- Innovativ og medinddragende i arbejdet som leder
- Lyst til at arbejde for et godt og tillidsfuldt fællesskab mellem børn, medarbejdere, forældre og bestyrelse
- Dygtig leder, så medarbejdere udvikles og spilles gode på tværs af personalegrupper
- Dygtig kommunikator – internt såvel som eksternt
- Synlig og handlekraftig leder med en proaktiv håndtering af muligheder såvel som udfordringer
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
- Samlende og analytisk tilgang til jobbet som skoleleder, så du sikrer udvikling af og trivsel hos den enkelte medarbejder
- Erfaring med at udvikle og skabe trivsel i hele skoleforløbet fra ind- til udskoling samt i vuggestue og børnehave, herunder overgangen fra børnehave til skole
- Økonomisk forståelse, så skolens sunde økonomi videreføres
- Gerne læreruddannet med løbende pædagogisk opkvalificering
- Erfaring med at sikre det faglige og pædagogiske niveau
- Ledererfaring og evt. lederuddannelse på f.eks. diplom- eller masterniveau
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
- Menneskelig modenhed, ordentlighed og social intelligens
- Robusthed med naturlig autoritet og gode relationelle kompetencer
- Stærke kompetencer til at følge op på opgaverne, så der både eksekveres og afsluttes
- Evne til med tydelighed at stå i spidsen for skolens værdigrundlag
- Gode kommunikative evner i skrift og tale - ift. elever, forældre og personale
- Trives med at være skolens ansigt – indadtil og udadtil
- Passioneret så du skaber begejstring og følgeskab
VI TILBYDER
- Stor indflydelse på visioner og strategier for skolens fremtidige udvikling
- Et sundt arbejdsmiljø og medarbejdere, der bakker hinanden op, og som har et godt kollegialt sammenhold
- En skole hvor det kristne livssyn, faglighed, samarbejde og humor vægtes højt
- En velholdt skole med gode undervisningsfaciliteter og bygningsmæssige rammer
- Et meningsfuldt lederjob, hvor du kommer til at stå i spidsen for en stor kristen friskole, vuggestue og børnehave med et godt renommé
- En engageret bestyrelse og forældregruppe
- Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC
ANSØGNING
UnikRecruitment hjælper bestyrelsen for MKF med denne rekrutteringsopgave. For yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Michael Kjærgaard, partner hos UnikRecruitment, på 2222 4000 eller [email protected]. Du er også velkommen til at kontakte Jakob Byskov Lind, bestyrelsesformand på MKF, på 4217 1017 eller [email protected].
Ansøgningsfrist er onsdag den 15. januar 2025, idet vi modtager og gennemgår ansøgninger løbende.
Første samtalerunde med bestyrelsen og ansættelsesudvalget er torsdag den 23. januar 2025, og anden samtalerunde er tirsdag den 4. februar 2025.