Har du erfaring med skoleledelse? Er du godt rustet i den specialpædagogiske opgave med indsigt i lovgivningen på området? Er du en samlende leder, der er dygtig til at lytte og gennem brobygning og involvering får truffet holdbare beslutninger?
Så læs mere – for Mariagerfjord Kommune søger en ny skoleleder til Astrup Skole.
Hvem er vi?
Astrup Skole er en selvstændig, kommunal specialskole for pt. 58 elever mellem 6-17 år med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. De kan have kommunikative, relationelle, perceptuelle, motoriske samt sociale udfordringer, som betyder, at deres udviklingsalder ligger væsentligt under deres fysiske alder.
Vi tæller 50 medarbejdere og vi sigter mod at udvikle det enkelte barn personligt, socialt og fagligt med det overordnede mål, at det enkelte barn kan indgå i samfundet og voksenlivet både på egne og fælles præmisser.
Vores nye skoleleder
Du er passioneret for at lede en specialskole og dens målgruppe, du vægter et tillidsfuldt samarbejde med alle på og omkring skolen, og du går forrest samtidig med at du er dygtig til at skabe følgeskab. Derudover ønsker vi en skoleleder, der:
Derfor skal du vælge os:
Yderligere oplysninger
Du bliver ansat i Mariagerfjord Kommune efter gældende overenskomst med tiltrædelse 1. maj 2025. Du kan læse mere om stillingen og kommunen i job- og personprofilen.
Ansøgningsfristen er søndag den 2. marts 2025
Indstillingsudvalget udvælger onsdag den 5. marts kandidater til første samtale, der finder sted torsdagden 12. marts. Efter 1. samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, som foregår mandag den 24. marts.
Som led i ansættelsesprocessen bliver der mellem 1. og 2. ansættelsesrunde udarbejdet en personprofil. Du skal herefter deltage i en tilbagemelding på personprofilen torsdag den 20. marts. I forlængelse af testtilbagemeldingen er der afsat lidt tid til en uformel samtale med dagtilbuds- og skolechef Berit Vinther.
Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.
Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at kontakte Berit Vinther på 7170 1771 og afdelingsleder Heidi Sloth Christensen vil gerne vise rundt på skolen. Send en SMS til 4095 7251 for nærmere aftale.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir