Er du en ambitiøs, strategisk og fællesskabsorienteret leder med fokus på udvikling af høj faglighed, chancelighed og deltagelsesmuligheder for alle? Vil du lede i samarbejde med andre og være med til at gå nye veje? Så er du måske vores nye skoleleder på Tingbjerg Skole og Fritid
Vi søger en skoleleder, der sammen med os har høje og positive forventninger til alle vores børn og unge på Tingbjerg Skole og Fritid. Vi ved, at det er afgørende for, at alle vores børn og unge lykkes og kommer godt videre i ungdomslivet, og samtidigt kan vi se, at det skaber positive resultater.
Tingbjerg Skole og Fritid er et helhedsorienteret skole- og fritidstilbud med en høj grad af samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Vi er aktuelt særligt optagede af at skabe bedre trivsel for både medarbejdere og elever, og vi ønsker at være med til at etablere gode og trygge arbejds- og læringsmiljøer, der er kendetegnede af fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Som skoleleder vil dine opgaver være alsidige, og i den første periode vil der særligt være fokus på
Ønsker til vores nye skoleleder
Det er afgørende for os, at du har erfaring med skoleledelse og kan samarbejde, lede, sætte retning, motivere og skabe aktørskab hos ledere, medarbejdere, forældre og elever. Ligeledes er det vigtigt, at du er nysgerrig, imødekommende og respektfuld overfor de mange kulturer og nationaliteter, der er repræsenteret på vores skole.
Du skal have blik for at lede på en måde, hvor skolen og fritidsdelen fortsat åbner verden for vores børn og unge, så de kan begå sig kritisk og aktivt i samfundet. Herudover skal du have lyst til og mod på at engagere dig aktivt i bydelens udvikling og bidrage til fællesskabet omkring skolen og fritidsdelen.
Vores aktive og velfungerende elevråd ønsker sig en skoleleder, som er en rollemodel, og som går op i børns rettigheder og medindflydelse samt er imødekommende og synlig på skolen.
Du trives med at navigere, søge indflydelse og være leder i en stor politisk styret organisation. Du ser det som naturligt at samarbejde horisontalt og vertikalt, og du bidrager gerne positivt til udviklingen i område Brønshøj/Vanløse og i hele Børne- og Ungdomsforvaltningen. Du er god til at omsætte politiske beslutninger i praksis på en måde, som giver mening for både børn og voksne.
Du er uddannet lærer med ledelseserfaring fra uddannelsessektoren og gerne med en diplom-eller masteruddannelse i ledelse.
Vi tilbyder
Et spændende lederjob med mange forskellige opgaver præget af høj kompleksitet – lige fra forandrings- og strategisk ledelse til mere administrative og driftsmæssige opgaver.
Ledelse er noget, vi gør sammen. Du bliver en del af et kompetent og erfarent ledelsesteam, som er præget af en tillidsfuld ledelsesstil og et forpligtende samarbejde, hvor de enkelte afdelingsledere har deres eget råderum og ansvar.
Vi er i ledelsesteamet skolens souschef, som også er nærmeste leder for grundskolen (BHK-4. årgang), leder af overbygningen (5.-9. årgang), leder af RC, specialklasserækken og modtageklasse, KKFO-leder og fritidscenterleder.
Vores arbejdsfællesskab består af 130 engagerede og dygtige medarbejdere, som er optagede af det gode lærings- og fritidsmiljø og af at bidrage positivt ind i et professionelt arbejdsfællesskab.
Vi har en aktiv Skole-/Fritidsbestyrelse, der byder ind, deltager og kommer med vigtige perspektiver til skolens udvikling, og vigtigst af alt har vi ca. 600 glade og dygtige elever, der engagerer sig og bidrager til et fagligt, kreativt og mangfoldigt børnefællesskab.
Du bliver en del af skolelederteamet sammen med område Brønshøj/Vanløses øvrige otte skoleledere og områdechefen.
Skolelederteamet er lige nu optaget af at lede på måder, som giver aktørskab – og selvfølgelig den politiske dagsorden og faglige retning i Mangfoldige Børnefællesskaber. Her skal vi udvikle skolerne, så alle børn får mulighed for at være en del af fællesskaberne i folkeskolen. Dette sker også i samarbejde med lederne på dagtilbud og i områdeforvaltningen.
Skoleleder i Københavns Kommune
Som skoleleder i Københavns Kommune bliver du også en del af Danmarks største forvaltning. Vi tilbyder derfor også et stort fællesskab på både de faglige og administrative områder.
Vi sørger for at klæde dig godt på til rollen, og du vil få al den sparring og support, du har brug for. Vi har et godt modtagelsesprogram, og du får bl.a. en skolelederkollega som mentor.
Som skoleleder refererer du til områdechefen, som også står til rådighed med sparring om ledelsesopgaven og er en del af ledelsesteamet med dig og de andre skoleledere i område Brønshøj/Vanløse. Områdechefen er også chef for den tværfaglige support til skolen og har et samarbejde med dig herom.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er fra den 1. april 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere information
Læs gerne mere på vores hjemmeside tingbjergskole.aula.dk
Vi forventer, at du inden en evt. ansøgning har været på besøg hos os, og du er derfor meget velkommen til at tage kontakt til skolens souschef Anne Mette Færgeman på 2936 7608 eller afdelingsleder Anita Ernst på 2032 3141. Ligeledes er du velkommen til at kontakte områdechef Frida Altmann på 2134 6078 for mere viden og information om stillingen.
Søg via linket senest lørdag den 18. januar 2025
Vi forventer at holde første samtale den 4. februar 2025 og anden samtale den 18. februar 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir