1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Skolen på Islands Brygge

Skolen på Islands Brygge søger en afdelingsleder til vores basisskole

Fuldtid

Permanent

Artillerivej 57, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2651039
|
Indrykket for 113 dage siden

Fremtidens skole for nutidens børn.

Skolen på Islands Brygge er en skole på to matrikler, og vi søger en udviklingsorienteret og dygtig afdelingsleder til vores basisskoleafdeling for 0. til 5. klassetrin. Basisskolen har for nylig afsluttet en spændende ombygning, og vi står nu i en proces, hvor vi kan høste frugterne af forandringerne. Vi har indrettet skolen med et varieret og kreativt miljø i et tæt samarbejde mellem skole og fritid, og vi er i en fortsat positiv udvikling på dette område.

Vi organiserer vores pædagogiske arbejde i en lodret struktur, hvor teamene samarbejder på tværs af klassetrin, så der dannes grundlag for børnenes indbyrdes læring og venskaber på tværs af aldersgrupperne.

Vores aktuelle indsatsområder centrerer sig om projektorienteret undervisning/læring, det inkluderende læringsmiljø med udgangspunkt i et ressourceorienteret børnesyn samt udvikling af skolens professionelle læringsfællesskaber. Desuden deltager vi i et co-teaching projekt og et matematikprojekt om undersøgende matematik.

Skolens ledelse består af i alt otte ledere: tre afdelingsledere i basisskolen, to KKFO-ledere, to ledere i udskolingen samt en skoleleder. Vi samarbejder på tværs af de to matrikler med faste mødestrukturer og tværgående samarbejde bl.a. omkring vores indsatsområder. Vi bruger hinanden aktivt i ledergruppen og har en uformel omgangstone. Vi nyder godt af vores forskelligheder og de muligheder, der ligger i at være en stor ledelsesgruppe.

Skolen har samlet ca. 1400 elever, heraf ca. 820 på basisskolen. Alle børn fra 0. til 3. klasse går i vores skolefritidsordning KKFO Skibet. Vi er i alt ca. 160 fastansatte medarbejdere.

Stillings- og personprofil
Vi søger en afdelingsleder, som er stærk inden for læringsledelse og personaleledelse. Det er et plus, hvis du har erfaring med og flair for pædagogiske/administrative opgaver, som knytter sig til den pædagogiske planlægning.  

Du får som afdelingsleder mulighed for at arbejde selvstændigt med dine ledelsesområder og samtidig nyde godt af det store lederteams mange muligheder for samarbejde og sparring.

Læringsledelse:

  • Som afdelingsleder skal du sammen med dine lederkolleger på basisskolen kunne vejlede og supervisere det pædagogiske personale, så vi lykkes med vores tanker om den projektorienterede og aldersblandede undervisning og med kommunens målsætninger på inklusionsområdet. Skolen har i forbindelse med skoleledelsesuddannelse i databaseret ledelse udarbejdet et treårigt strategisk program med fokus på høj kvalitet i undervisningen og i læringsmiljøet.

Personaleledelse:

  • Du bliver leder for to spor fra 0. til 5. klasse med personaleansvar for ca. 20 lærere og børnehaveklasseledere. Skolepædagogerne er ansat i KKFO Skibet i kombination med timer i skolen. Ud over dit personale i skolen vil du også have daglig ledelse for afdelingens skolepædagoger, dog uden personaleansvar.
  • Du har erfaring med udvikling af de professionelle læringsfællesskaber og vil kunne bidrage aktivt ind i dette felt på vores skole. I udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber i basisskolen kommer du til at stå for bl.a. udvikling af koncept for teamudviklingssamtaler og samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Vi ønsker en leder, som har øje for at understøtte personalets rammer for samarbejde og udvikling, så vi fortsat er en attraktiv arbejdsplads. Du er god til at involvere personalet i skolens udvikling, og du sætter tydeligt retning for arbejdet for at opnå de bedste resultater for børnene. Som personaleleder er du den faciliterende sparringspartner, som har føling med den enkelte og teamene i forhold til børnegruppen, forældresamarbejdet og den pædagogiske udvikling.

Vi arbejder med at udvikle teamenes muligheder for at tilrettelægge undervisning og skemaer fleksibelt, og vi søger derfor en leder, der bl.a. har interesse for og gerne erfaring med dette felt.

Vi søger en leder, der

  • har baggrund som lærer i folkeskolen og et grundigt kendskab til folkeskolens aktuelle opgaver og udfordringer
  • har erhvervet sig indblik i og kompetencer indenfor skoleudvikling og skoledrift, gerne gennem ledelsesarbejde eller andre relevante funktioner i folkeskoleregi
  • har opdateret praktisk og teoretisk viden om læringsprocesser og læringsledelse
  • er anerkendende, empatisk og lyttende
  • er nærværende og synlig i den pædagogiske dagligdag
  • er vedholdende og følger sagerne til dørs
  • har gode kompetencer og positive erfaringer indenfor forældresamarbejde
  • bidrager til lederteamets samlede opgaveløsning
  • kan trives i en stor organisation med mange samarbejdsflader
  • er kommunikativt stærk, såvel mundtligt som skriftligt
  • besidder en god portion humor og et positivt menneskesyn

Den endelige opgavefordeling i ledelsen fastlægges ud fra lederteamets sammensætning og kompetencer.

Vi tilbyder

  • et job med gode udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt
  • et indslusningsforløb, hvor du gennem den første tid på arbejdspladsen bliver introduceret til begge matrikler og skolens funktioner samt lærer dine nye kolleger og medarbejdere at kende
  • en dynamisk arbejdsplads med arbejdsglæde, godt samarbejde og fælles ansvar
  • et samarbejdende lederteam med plads til sparring og udvikling. Du vil ligesom de øvrige ledere få lagt personprofil, som vi bl.a. bruger til at lære egne og andres styrker og blinde vinkler at kende
  • en udviklingsorienteret og kompetent personalegruppe. Vores teamkoordinatorer er det seneste år blevet kompetenceudviklet og er vigtige samarbejdspartnere for ledelsen
  • børn og forældre, som er glade for skolen
  • en skolebestyrelse, der bakker op og engagerer sig i skolens udvikling
  • en skole med stor opbakning i lokalmiljøet

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på overenskomstvilkår, omfattet af aftale mellem Skolelederforeningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV med dokumentation for relevant uddannelse, angivelse af referencer fra tidligere og eventuelt nuværende beskæftigelse.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vi beder interesserede ansøgere kontakte konstitueret skoleleder Mikael Hermansen på 2921 8240 eller afdelingsleder Jean Kristiansen på 2327 0452 for yderligere oplysninger om stillingen og evt. aftale om besøg på skolen. Se desuden pædagogisk program m.m. på skolens hjemmeside https://sib.aula.dk/

Søg via linket senest mandag den 19. august 2024
Første runde ansættelsessamtaler finder sted den 22. august 2024 kl. 15.30. For kandidater, der går videre, ligger anden runde samtaler den 26. august 2024 fra kl. 15.30.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Guldberg Skole

    Afdelingsleder til 5.-9. årgang på Guldberg Skole

    Fuldtid

    Sjællandsgade 10, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du uddannet lærer med ledelseserfaring, eller ønsker du at blive leder? Trives du med og ser vigtigheden af et tæt teamsamarbejde? Og ønsker du at bidrage med faglig ledelse og udfolde dig på en sk... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Mimersgade 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Center for Mental Sundhed søger afdelingsleder til fælles indgang for tilbud til københavnske børn og unge i psykisk mistrivsel I Københavns Kommune er vi ved at udvikle og implementere en ny fælles i... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carl Nielsens Allé 39A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Hviler du i din ledelsesstil og står du stærkt i din pædagogiske faglighed? Kan du jonglere både drifts- og udviklingsopgaver, og vil du være en del af et lederteam i udvikling? Så er det nu, du skal ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Håbets Allé 26, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Absalonsgade 35, 1658 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Du er passioneret – både når det gælder faget og ledelse. Du har øje for detaljen, men også det store perspektiv. Du er optaget af at skabe trivsel for vores beboere og et godt arbejdsmiljø for vores ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job