1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Horsens

Lundskolen

Skolepædagog til Lundskolens indskoling

Fuldtid

Permanent

Skolevej 5, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Horsens kommune
ID: 2860617
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi søger en skolepædagog til vores indskolingsklasser og til vores SFO med tiltrædelse d. 1. maj. Stillingen er på 37 timer, men med mulighed for nedsat tid.
 
Om Lundskolen 
På Lundskolen er der ca. 600 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er SFO1 for 0. til og med 2. årgang, og der tilbydes SFO2 for 3. til og med 5. årgang. Lund ligger ca. 6 kilometer vest for Horsens meget tæt på motorvejsafkørsels 56a. Vores skoledistrikt er i vækst, og vi bliver flere klasser for hvert år der går.

Stillingen
Fra 1. maj vil du blive en del af indskolingsteamet, der i samarbejde med pædagoger og lærere skal understøtte børnenes sociale og faglige udvikling. Generelt som skolepædagog på Lundskolen skal du have gode sociale kompetencer og kunne guide børnene i fællesskabet, så de får mulighed for at bidrage positivt. Du skal kunne anerkende deres frustrationer, men også lære dem, at kunne gå på kompromis til gavn for fællesskabet. Det er vigtigt, at du kan tage teten og gå forrest på de indsatser I, i teamet, bliver enige om at iværksætte, mens det selvfølgelig er hele teamet der står fælles om at alle børn lykkes.
 
I SFO’en lægger vi os i selen for at give børnene mulighed for at kunne deltage i aktiviteter, der både understøtter børn i at blive udfordret i leg, men hvor der også er plads til leg styret af lyst. Det er vigtigt for os, at du bidrager med det du selv brænder for og det der er brug for. Fordi det motiverer vores børn at møde engagerede voksne, som kan inspirere og åbne nye verdener. Som skole- og SFO-pædagog oplever man barnet gennem hele dagen, og man skal derfor kunne bidrage i den konstruktive kontakt til forældre.
 
Vi søger derfor en pædagog, der:
  • er uddannet og arbejder med en bevidsthed om, at alle børn kan bringes i læring fagligt og socialt. Og at alle børn gør deres bedste.
  • i det tværprofessionelle samarbejde, kan bringe sig selv i spil med udgangspunkt i faglige kvalifikationer og egen motivation. 
  • motiveres af at udbyde nogle fede aktiviteter til børnene i SFO’en, der giver glæde og smil hos vores børn. 
  • er tydelig, både i klasserummet og i børnenes frie leg. 
  • kan være en voksen, som børnene er trygge ved, som er omsorgsfuld og med blik for hvornår børn skal udfordres. 
Vi tilbyder 
Vi tilbyder dig en skole med et godt kollegialt fællesskab og en stærk samarbejdskultur. Vi er en skole, som kan lide at gøre os umage med at skabe et godt læringsmiljø, såvel fagligt som trivselsmæssigt for både elever og medarbejdere. Det må gerne være spændende og sjovt at gå på arbejde. Vi lægger stor vægt på at være i udvikling, på at være nysgerrige på vores egen og andres praksis, og derigennem blive dygtigere sammen. 
 
Ansøgningsfrist og samtale 
Der er ansøgningsfrist søndag d. 16. marts 2025 og der vil være ansættelsessamtaler i uge 12/13 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Kontakt 
Du er velkommen til at kontakte indskolingsleder Ditte Birk Haller eller skoleleder Torben Hansen på tlf. 76294141, hvis du skulle have spørgsmål til stillingen.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skolepædagog
Horsens
Skolepædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Horsens
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Horsens kommune

    Lundskolen

    Skolepædagog til Lundskolens førskole og indskoling

    Fuldtid

    Skolevej 5, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en skolepædagog til vores førskoleklasser og til vores SFO med tiltrædelse d. 1. maj. Stillingen er på 37 timer, med mulighed for nedsat tid. Om Lundskolen På Lundskolen er der ca. 600 elever... Læs mere
    Horsens kommune
    Nyt job

    Deltid

    Banegårdsgade 2, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Ternevej 83, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job