Slangerup skole, afdeling Lindegård søger pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter en dygtig pædagog 37 timer til vores SFO. Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni 2025, med mulighed for forlængelse.Om LindegårdLindegård har børn fra 0.-6. kl. i alt ca. 240 elever. Her er rigtig gode pladsforhold udendørs såvel som indendørs. Der er en søster-afdeling Byvang der også har elever fra 0.-6. kl. og overbygningseleverne er samlet på afdeling Kingo. Skolen har i alt ca. 760 elever.
Personalet er engageret, fagligt dygtigt og brænder for at lave god skole/SFO i en åben og uformel omgangstone. Vi er en udviklingsorienteret og velfungerende skole med vægt på både det faglige, det sociale og det praktiske indhold i alle fag. Vi arbejder målrettet med inklusion, trivsel, relationer og alles ret til at være en del af fællesskabet. For os handler det om at ting skal give mening. Vi ser mangfoldighed som en styrke og får det bedste ud af hinandens forskelligheder.
Vi mener selv, at vi har en dejlig arbejdsplads med rige muligheder for at præge den hverdag, man selv er en del af og er en skole, der er klar til de mange spændende udfordringer, fremtiden bringer.
Ønsker til dig som skolepædagog- Du har lyst til indgå i vores faste team, hvor din mødetid kan starte kl.6.30 når morgenSFO åbner og slutte kl. 17.00/16.30, når SFO’en lukker.
- Du er uddannet pædagog, er fagligt velfundet og er motiveret for at arbejde på tværs af SFO og skole med fokus på vores fælles børn.
- Du har erfaring med pædagogisk arbejde med aldersgruppen og er i stand til at forholde dig analytisk til en gruppe og i samarbejde med andre skabe rammer, som giver eleverne/børnene mulighed for deltagelse i fællesskabet.
- Du er god til klasserumsledelse, har mod på at arbejde med både sammen med en kollega og alene. Du er aktiv, i et ligeværdigt og respektfuldt teamsamarbejdet omkring den årgang, som du skal være en del af.
- Du kan bevare overblikket og skabe gode relationer til børnene med en anerkendende, åben og tillidsfuld tilgang.
- Du har interesse for krop og bevægelse aktiviteter samt udeliv, men har også blik overfor aktiviteter, som bringer børnene i low arousal.
- Du har gode kommunikationsevner i forhold til forældresamarbejdet, samt brug af IT.
Vi tilbyderJob på en afdeling, der er præget af et stort engagement, og hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Derudover har vi fokus på trivsel og har en uformel og humoristisk tone i vores samarbejde. Du vil få dygtige og støttende kolleger, der brænder for vores skole. Vi skal gøre hinanden gode på en anerkendende måde.
Det praktiskeVi ser gerne at du kommer forbi til en snak, ser vores afdeling og mærker stemningen. Du kan læse mere om afdeling Lindegård og Slangerup Skole på
Slangerup Skole (aula.dk)Kontakt Pædagogisk leder Søren Jensen på telefon 21 71 07 54 for yderligere oplysninger.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i Frederikssund kommune indhentes børneattest.
Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat fra 1. april eller før.
Ansøgningsfrist17. februar 2025 kl.12.00.
Vi holder samtaler i uge 8.