1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm
Udløber snart

Ungdomsskolen

Skolesekretær i Ungdomsskolen

Fuldtid

Permanent

Sct Klemensgade 26, 3782 Klemensker, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2757806
|
Indrykket for 14 dage siden

Ungdomsskolen søger en ny engageret og pligtopfyldende skolesekretær pr. 1. januar 2025 til en fast stilling.

 

Har du lyst til at arbejde på en ambitiøs og innovativ Ungdomsskole med fokus på trivsel og udvikling, så er dette måske stillingen for dig. I Ungdomsskolen har vi 2 skolesekretærer til at støtte op om vores 4 enheder - 10. klasseskolen, Heltidsundervisningen, Fritidsundervisningen og Klubberne. Som skolesekretær i Ungdomsskolen bliver du en del af et tillidsfuldt og ambitiøst samarbejdsteam bestående af 2 sekretærer og 3 mellemledere og 1 skoleleder.

 

Vi kan tilbyde en varieret og spændende hverdag, hvor du vil være en af skolens centrale nøglepersoner. Hverdagen i Ungdomsskolen er mangfoldig og består af administrative opgaver godt krydret med elever, personale og forældre der skal hjælpes og vejledes. Vi forventer derfor, at du er imødekommende, god til at navigere i kaos og kan prioritere i en hektisk hverdag. Det er en fordel, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er udpræget samarbejdsorienteret, da vi ser det som en fælles ligeværdig opgave at skabe god skole.

 

Vi forestiller os, at du som udgangspunkt vil få følgende opgaver:

  • Henvendelser på telefon, mail og fysisk på kontoret
  • Elevadministration, herunder indskrivninger, udskrivninger, journalisering, bistå med opgaveløsning i forhold til eksamen, visitation m.v.
  • I samarbejde med ledelsen ansvarlig for markedsføring af Ungdomsskolens aktiviteter og tilbud på infoskærme, hjemmeside, sociale medier og intranet.
  • Elevernes skolebuskort, herunder koordinering af elevernes kørsel med bus og evt. taxa
  • Diverse ad hoc opgaver til kommune og ministerium
  • Håndtering og opdatering af AULA, praktiske informationer på skolens hjemmeside m.v.
  • Skolens IT-opgave, dvs. klargøring af computere, simpel problemløsning samt kontakt til kommunens IT-afdeling, hvis problemet er kompliceret
  • Medansvarlig for at nyansatte hjælpes godt i gang med alt det praktiske
  • Bistå din ledelse med administrative og praktiske opgaver – de fleste planlagte, men også ad Hoc-opgaver

Vi forventer at du:

  • har erfaring med administrative opgaver
  • er organiseret og struktureret i forhold til planlægning og opgaveløsning
  • er smilende og servicemindet
  • er udviklingsorienteret og nysgerrig i dit arbejde
  • det vil være et STORT plus, hvis du har flair for kommunikation, grafisk design og sociale medier

Det vil være en klar fordel, at du ønsker at være med til at skabe en god hverdag for Bornholms unge.

 

Vi kan tilbyde:

  • en skole med klare ledelsesmæssige rammer, hvor der samtidig er mulighed for stor indflydelse på eget arbejdsliv.
  • et arbejdsmiljø, der ligesom vores ungdomsmiljøer er præget af tryghed, tillid og respekt.
  • vi bygger på en stolt tradition, hvor vi lykkes med at skabe gode faglige resultater trods varierende forudsætninger.
  • Du vil opleve et spændende og levende ungdomsmiljø, og du kan være den medvirkende faktor for vores unges udvikling og trivsel.
  • en arbejdsplads i udvikling
  • en skole hvor faglighed og trivsel sættes højt
  • gode, hjælpsomme og ambitiøse kollegaer

 

Se mere om Ungdomsskolen på www.ungbornholm.brk.dk

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 8.00 – 16.00

 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

 

Ansøgningsfrist

24-11-2024

Samtaletidspunkt

i uge 48.

Ansættelsesdato

01-01-2025

Kontaktperson

leder af 10. klasseskolen/erhvervsklasse
John Holm Poulsen
56923276 / 29434695

Arbejdssted

Ungdomsskolen
Sct. Klemensgade 26, 3782 Klemensker

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skolesekretær
Bornholm
Skolesekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Bornholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Jensen Denmark A/S

    Jensen Denmark A/S

    Bliv en del af vores team som kontorelev hos JENSEN Denmark A/S!

    Fuldtid

    Industrivej 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Er du klar til at kickstarte din karriere inden for administration og erhvervslivet? JENSEN Denmark A/S søger nu engagerede og motiverede kontorelever, der er klar til at lære og vokse sammen med os. ... Læs mere
    Jensen Denmark A/S

    Fuldtid

    Kildesgårdsvej 19, 3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Kildesgårdsvej 19, 3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Møllevænget 1, 3730 Nexø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Ullasvej 23, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job